INTENS FINALESERIE VENTER

DM-finalerne spilles bedst af fem kampe. Det er en reduktion ift. sidste år, hvor der blev spillet bedst af syv kampe. Den første finalekamp spilles torsdag den 15. maj i Svendborg, mens kamp to spilles mandag 19. maj i Sparekassen Danmark Basketball Center. Herefter fortsætter serien med kampe torsdage og mandage, indtil der er fundet en dansk mester.

Svendborg Rabbits har takket være førstepladsen i Basketligaens mesterskabspil hjemmebanefordel i en evt. femte og afgørende kamp. Det kan meget vel virkelig blive en fordel for et fynsk hold, der har vundet alle holdets 18 hjemmekampe: 10 i grundspillet, fem i mesterskabsspillet, to i DM-semifinalerne og en i pokalturneringen. Får Bakken Bears ikke brudt den stime, bliver det til fynboernes andet danske mesterskab.

Historisk set er hjemmebanefordelen dog ikke statistisk markant i DM-finalerne. Siden 2006 har der været spillet 88 DM-finalekampe, og det er blevet til 43 hjemmebanesejre og 45 udebanesejre.

Det er niende gang, de to hold mødes i DM-finalerne. Fra 2007 mødtes holdene syv sæsoner i træk, mens det blev til jysk-fynsk finalegensyn i 2022. Bakken Bears har vundet alle gange på nær i 2010, hvor Rabbits tog DM-guldet efter fem af de maksimalt syv kampe.

Kun Bakken Bears og Horsens IC har mødt hinanden oftere i DM-finalerne end Bears og Rabbits. Det er nemlig blevet til 10 DM-finalekampe mellem Bears og HIC.

I Basketligaens grundspil vandt Rabbits på Fyn med 91-80 trods en Bakken Bears-føring ved pausen, mens Bears vandt i Aarhus 88-78. I playoffs vandt Rabbits begge opgør: Fynboerne vandt 98-89 i Aarhus og 87-83 i Bakken Bears’ første besøg på fynboernes nye og flotte hjemmebane.

Husk at du kan se kampen på Sport Live eller til storskærmsarrangement sammen med resten af Bears familien på PV – se tidligere opslag for info!

SKYLER BOWLIN NY HEAD COACH
08 jun 2025

SKYLER BOWLIN NY HEAD COACH

Bakken Bears har ansat klubbens tidligere spiller, Skyler Bowlin, som ny head coach. 35-årige...
ANDERS SOMMER STOPPER I BAKKEN BEARS
07 jun 2025

ANDERS SOMMER STOPPER I BAKKEN BEARS

Efter fire fantastiske sæsoner skal Bakken Bears have ny head coach, når Anders Sommer...
POUL-ERIK SØRENSEN ER DØD
04 jun 2025

POUL-ERIK SØRENSEN ER DØD

Den tidligere førsteholdsprofil, -træner og klubmand, Poul-Erik Sørensen, er død. Han blev 78 år.   Poul-Erik...
BAKKEN BEARS ER DANSKE MESTRE
27 maj 2025

BAKKEN BEARS ER DANSKE MESTRE

Foran en stopfyldt Sparekassen Danmark Basketball Center leverede Bakken Bears en strålende indsats og...
NEWS ARCHIVE