BAKKEN BEARS ER DANSKE MESTRE

Foran en stopfyldt Sparekassen Danmark Basketball Center leverede Bakken Bears en strålende indsats og vandt 82-63 over Svendborg Rabbits i den fjerde DM-finalekamp. Dermed hev Bakken Bears den tredje sejr i land og kan derfor kalde sig danske mestre 2024/25. Klubbens niende DM-titel i træk og den 23. i alt.

Som i de øvrige finaler var intensiteten i højsædet, men et 19-0 run fra starten af tredje periode, hvor halvlegspausen 39-33 blev til 58-33 blev afgørende. Allerede i første halvleg lignede det en tidlig afgørelse, da bjørnene bragte sig foran 35-19 midtvejs i anden periode, men Isiah Small scorede syv point i et fynsk 9-0 run, der fik skabt kontakt inden halvlegspausen.

Med seks minutter igen af kampen, hvor Bakken Bears var foran 68-49 begik Skyler Bowlin sin femte fejl, og en flot karriere sluttede med stående ovationer fra samtlige tilskuere. Da Sylvester Berg kort efter også fik sin femte fejl, kunne man få bange anelser i en afsluttende periode, der bød på en masse fejlkald og deraf følgende straffekast. De fynske gæster missede imidlertid ti gange fra straffekastlinjen i fjerde periode alene, og det var en af årsagerne til at kampen ikke blev spændende.

Jacob Polakovich (18 point, 13 rebounds) var mest scorende Bearsspiller, mens Sylvester Berg (16 point, 4 rebounds), Terrence Hargrove Jr (11 point) og Urald King (10 point, 17 rebounds) fulgte efter. For Rabbits var Isiah Small mest scorende med 17 point foran Jemarl Baker Jr (14 point, 12 rebounds).

 

Foto: Per Bille & Lethslens

 

 

NationalChampions2025 2.0
NU STARTER BASKETSÆSONEN MEGET SNART IGEN!
09 sep 2026

NU STARTER BASKETSÆSONEN MEGET SNART IGEN!

I næste uge går turen til Bulgarien, hvor Bakken Bears skal spille Basketball Champions...
VI SØGER TJENERE TIL BAKKEN BEARS
09 sep 2026

VI SØGER TJENERE TIL BAKKEN BEARS

Vi søger servicemindede og energiske tjenere, der har lyst til at være med til...
BLIV BEARS MEMBER I DAG
06 sep 2026

BLIV BEARS MEMBER I DAG

- indløs din første eksklusive fordel allerede på tirsdag! På tirsdag afholder vi første eksklusive...
BEARS SPILLER GOD KAMP MOD VECHTA
05 sep 2026

BEARS SPILLER GOD KAMP MOD VECHTA

Bakken Bears spillede sin sidste træningskamp, da holdet lørdag spillede i tyske Vechta. Hjemmeholdet...
NEWS ARCHIVE