STÆRKT BEARS-SAMMENHOLD SIKRER ØKONOMI TIL NY AMERIKANSK SPILLER

Efter to sæsoner i britisk basketball skal den amerikanske point guard Ian DuBose den kommende tid trække den sorte Bakken Bears-jersey over hovedet. 

Det er kun takket være ekstraordinær hjælp fra flere af vores samarbejdspartnere, at det er lykkes at tiltrække en spiller af den kaliber på nuværende tidspunkt, hvor sæsonerne er gået i gang i Europa. En hjælp der viser, hvad Bakken Bears og vores samarbejdspartnere kan præstere, når vi rykker sammen i bussen. 

 “Vi har haft fat i en række af vores partnere, og vi har fået bekræftet en stor opbakning til Bakken Bears. Uden den opbakning havde det ikke været muligt for os at hente Ian til klubben”, siger direktør Michael Piloz.  

Amerikanske Ian DuBose er en tidligere kending af dansk basketball. I sæsonen 2022/2023 repræsenterede han Team FOG Næstved, hvor han i gennemsnit lavede 16,5 points i 27 kampe for sydsjællænderne, der i finaleserien tabte til Bakken Bears. 

I seneste sæson repræsenterede han Manchester Giants i den britiske Super League, hvor han i gennemsnit lavede 9,6 points og 4,1 rebounds i 27 kampe. Det var dog i sin første sæson i Storbritannien, at DuBose glimtede. 14,4 point og 4,2 rebounds lavede han i snit i 21 kampe for Caledonia Gladiators i 23-24-sæsonen. 

“Vi er meget begejstrede for at få en spiller som Ian med på holdet. Han bringer mange af de kvaliteter og den alsidighed, vi har brug for i truppen, nu hvor Darko Jukic er skadet. Han er en stærk guard, der virkelig kan skabe spil med bolden, men også spille uden bold og være effektiv i omstillingerne”, siger head coach Skyler Bowlin. 

Tidligere i karrieren er det også blevet til optrædener i den stærke tjekkiske liga – ligesom DuBose havde en håndfuld kampe hos Kirchheim Knights i den næstbedste tyske række. 

Ian DuBose er hentet til Aarhus på en korttidskontrakt, der gælder til 23. november 2025. Den sportslige ledelse i Bakken Bears har vurderet, at det er nødvendigt med en øjeblikkelig tilføjelse. Skader har i starten af sæsonen udfordret truppens bredde. Senest måtte Darko Jukic forlade banen med en skade, der formentlig holder ham ude i flere uger. 

“Uden Darko mangler vores hold både størrelse og fysik til at matche modstandernes større guards – samt en boldfører, der kan sætte tempo på vores angreb”, siger Skyler Bowlin.

Foto: Kim Haugaard

NySpiller ID
17 jun 2026

WILLIAM BLOCH SIGER FARVEL TIL BAKKEN BEARS

Når sæson 2026/27 skydes igang bliver det uden William Bloch på holdkortet. William bliver...
DOBBELTLICENSREGLEN FJERNES
16 jun 2026

DOBBELTLICENSREGLEN FJERNES

Fra og med sæson 2026/27 bliver dobbeltlicensreglen fjernet fra Basketligaen. Det betyder, at der...
SCHWARTZ STOPPER I BEARS
14 jun 2026

SCHWARTZ STOPPER I BEARS

Efter to år stopper Simon Schwartz i Bears! Simon kom til Bakken Bears i sommeren...
BEARS SUMMER CAMP
13 jun 2026

BEARS SUMMER CAMP

- 𝐧𝐮 𝐦𝐞𝐝 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬 𝐬𝐩𝐢𝐥𝐥𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐬𝐨𝐦 𝐭𝐫æ𝐧𝐞𝐫𝐞 Det er ikke ofte, at man kan få...
NEWS ARCHIVE