OVERBEVISENDE INDSATS – 2-0

Bakken Bears fik en storsejr i den anden DM-semifinale mod Horsens IC. Bears vandt 103-64 og er dermed blot en sejr fra DM-finalepladsen.
 
VM i badminton pressede HIC i uvante rammer i Torstedhallen, men den lille hal var fyldt, og de fremmødte leverede en fremragende stemning. Fremragende var også Bakken Bears spil i første periode, som blev vundet 31-18 – selvom hjemmeholdet scorede otte af de sidste ti point.
 
I første halvdel af anden periode var Bears i fuld kontrol, men en føring på 46-25 midtvejs i perioden var ved at blive formøblet, da bjørnene glemte at følge planen. HIC fik reduceret til pausestillingen 42-52. I tredje periode blev der kæmpet om hver eneste possession, og kampen blev topintens.
 
I kampens afsluttende fjerdedel begyndte HIC at se trætte ud, og de kunne ikke modstå det pres, Bears kom med. Bakken Bears vandt fjerde periode 31-7 og dermed kampen 103-64.
 
Bakken Bears er dermed i en solid position inden mandagens tredje semifinalekamp i Sparekassen Danmark Basketball Center. Omvendt er HIC nu tvunget til at vinde tre kampe i træk, hvis de skal nå finalen.
 
Shaquille Rombley var topscorer med 19 point, mens Duke Deen og Magnus Møllgaard hver scorede 13 point – sidstnævnte på blot godt 7 minutters spil. For HIC scorede Matt Johnson 15 point.
 
Foto: Per Bille
260430Semi2
TÆT KAMP I HAMBORG
15 aug 2026

TÆT KAMP I HAMBORG

Efter meget trafik ned ad E45 ankom holdet til Hamborg i eftermiddags, hvor første...
REKORDHOLDER TIL BEARS
04 aug 2026

REKORDHOLDER TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med Jarnel Rancy. Rancy har skrevet sig...
BEARS HENTER ATLETISK GUARD
27 jul 2026

BEARS HENTER ATLETISK GUARD

Den 185 cm høje amerikanske guard, Myles Corey, har indgået en 1-årig aftale med...
TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN
17 jul 2026

TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN

Anton Katholm har skrevet under med Bakken Bears for endnu en sæson. Sidste sæson havde...
NEWS ARCHIVE