DJURSLANDS BANK ARENA FORLÆNGER NAVNESPONSORAT PÅ ARENAEN I KONGELUNDEN

Skanderborg AGF Håndbold, Bakken Bears og Aarhus Håndbold har indgået en ny aftale med Djurslands Bank, som forlænger navnerettighederne til Djurslands Bank Arena i Aarhus med yderligere fem år.

Arenaen i Kongelunden, der danner ramme om nogle af byens største sports- og oplevelsesbegivenheder, vil dermed også i de kommende år bære navnet Djurslands Bank Arena. Aftalen er en forlængelse af det partnerskab, der siden 2023 har været med til at styrke både rammerne for eliteidræt og oplevelser for publikum i Aarhus og resten af Østjylland.

Siden indgåelsen af den første aftale har arenaen udviklet sig til et markant samlingspunkt for sport, underholdning og fællesskab. Med tre stærke klubber som daglige brugere herunder Skanderborg AGF Håndbold, Bakken Bears og Aarhus Håndbold, er arenaen i dag en central platform for både nationale og internationale topbegivenheder.

Hos Djurslands Bank ser man forlængelsen som en naturlig videreførelse af et samarbejde, der har skabt synlighed og værdi for både banken og byen:

“Djurslands Bank Arena er et vigtigt samarbejde for Djurslands Bank, som Byens Bank i Aarhus, den lokale bank med rødderne dybt forankret i Østjylland, på Djursland og ikke mindst i Aarhus, hvor mange af bankens filialer er forankret. Som Byens Bank bidrager vi, der hvor vi driver vores forretning, og investerer i områdets udvikling herunder i kulturlivet, idrætten og alle de aktiviteter, der foregår i Djurslands Bank Arena” udtaler Bankdirektør i Djurslands Bank Sigurd Simmelsgaard.

Han peger samtidig på, at partnerskabet også hænger tæt sammen med bankens værdier og ønsket om at bringe mennesker sammen:

“Vores engagement i Djurslands Bank Arena understøtter også bankens værdier, hvor det handler om at facilitere, at mennesker mødes, både i relationen til vores kunder, men også i de fællesskaber, der opstår gennem kultur og idræt.”

Særligt ser banken frem til udviklingen i området omkring Kongelunden:

“Vi glæder os til, at rammerne og faciliteterne i det nye Kongelunden snart står færdige med Djurslands Bank Arena, der kommer til at huse Sportens Hus, og som vil skabe endnu bedre muligheder for både sport og oplevelser” afslutter Sigurd Simmelsgaard.

For de tre klubber er aftalen med Djurslands Bank en vigtig del af arbejdet med at skabe de bedst mulige rammer for sport i Kongelunden.

“Vi er glade for, at Djurslands Bank fortsætter som navnesponsor for arenaen. Det er et partnerskab, der betyder meget, både for byens klubber og for de mange fans, der har gjort arenaen til et samlingspunkt for sport og fællesskab i Aarhus. Sammen ser vi frem til at skabe endnu mere liv i hallen, udvikle spændende content og gennemføre fantastiske events, som løfter oplevelsen for både tilskuere og samarbejdspartnere,” udtaler Direktør i SAH Mads Lind på vegne af Skanderborg AGF Håndbold, Bakken Bears og Aarhus Håndbold.

Aftalen bygger videre på det tætte samarbejde mellem arenaens brugere og Djurslands Bank, hvor fokus fortsat vil være på at udvikle arenaoplevelsen og skabe nye initiativer, der kan engagere både fans, virksomheder og øvrige besøgende.

Djurslands Bank Arena spiller en central rolle i Aarhus’ sports- og kulturliv og danner årligt ramme om et stort antal kampe, events og arrangementer. Med forlængelsen af navnerettighederne er ambitionen fortsat at styrke arenaens position som et af Østjyllands førende samlingspunkter for oplevelser, fællesskab og sport på højeste niveau.

Nanveret1
DJURSLANDS BANK ARENA FORLÆNGER NAVNESPONSORAT PÅ ARENAEN I KONGELUNDEN
12 maj 2026

DJURSLANDS BANK ARENA FORLÆNGER NAVNESPONSORAT PÅ ARENAEN I KONGELUNDEN

Skanderborg AGF Håndbold, Bakken Bears og Aarhus Håndbold har indgået en ny aftale med...
OVERSIGT OVER SOMMERENS CAMPS
10 maj 2026

OVERSIGT OVER SOMMERENS CAMPS

I sommeren afholder Bakken Bears og Bears Academy en række camps. Det er en...
HALL OF FAME
09 maj 2026

HALL OF FAME

Til første finale på torsdag får vi nye medlemmer til Bakken Bears Hall of...
NU STARTER DM-FINALERNE
08 maj 2026

NU STARTER DM-FINALERNE

Bakken Bears har for 24. år i træk spillet sig i DM-finalerne efter sejren...
NEWS ARCHIVE