Bakken Bears forlænger med dansk profil

Bakken Bears har forlænget aftalen med Thomas Lærke, så han også i de to kommende sæsoner repræsenterer Bakken Bears. Thomas Lærke, der har spillet i Bakken Bears vil ved udløb af aftalen i sommeren 2021 have repræsenteret Bakken Bears i 7½ sæsoner.

’Man vil altid gerne arbejde et sted, der er rart at være, og hvor der er gode mennesker omkring en – lige fra medspillere, folk på kontoret og ikke mindst de frivillige! En af de ting jeg virkelig lægger vægt på er, at vi har chancen for at spille i Europa. Udover de gode kampe får vi chancen for at komme ud og se alle mulige forskellige steder, haller og kulturer – destinationer, hvor som man ellers ikke var rejst til på ferie – og så endda sammen med sine venner og holdkammerater’, siger Thomas Lærke.

Inden Thomas Lærke, der netop er fyldt 28 år, kom til Bakken Bears, spillede han sine ungdomsår i BK Amager foruden en enkelt sæson i Falcon. Derudover har han spillet på to forskellige high schools i USA og i fire klubber i Spanien. Hans jyske ophold, der startede i 2013, er kun blevet afbrudt af en halv sæson i finske BC Nokia.

’Det er en afgørende prioritet, at vi kan fastholde spillere, der ved hvordan man træner og hvordan man overfører kvaliteten af træningen til kampe, og Thomas er en sådan spiller’, siger sportsdirektør Michael Piloz, der også glæder sig over kontinuiteten: ’Det er meget vigtigt for os at have stærke, danske spillere

Thomas Lærke har inden indledningen på DM-semifinalerne, der starter torsdag, spillet 267 kampe for Bakken Bears.

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
Spotlight med fysisk coach Andreas KC
22 apr 2024

Spotlight med fysisk coach Andreas KC

Hvem er det der holder bjørnene flyvende, specielt når de har et presset kampprogram? Det...
”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen
19 apr 2024

”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen

Sæsonens syvende møde mellem Bakken Bears og Svendborg kommer ifølge Bakken Bears’ anfører til...
NEWS ARCHIVE