Bears mod Amager – uden tilskuere

Bakken Bears spiller lørdag sæsonens 11. kamp i Basketligaen. Modstanderen hedder BK Amager, og det bliver den første kamp i Vejlby-Risskov Hallen uden tilskuere oven på de lokale restriktioner, der har ramt samfundet bredt, herunder elitesporten.

Bakken Bears ligger øverst i Basketligatabellen med ni sejre og oven på to nederlag i træk til Randers Cimbria, er der nu skabt en smule luft til konkurrenterne. Lørdagens modstander BK Amager ligger omvendt nr. 10 i Basketligaen med blot en sejr i ti kampe.

Det er anden gang holdene mødes i denne sæson. Bakken Bears vandt overbevisende 128-59 i Amagerhallen i en kamp, der nok især huskes for at bjørnene satte ny Basketligarekord med imponerende 26 trepointscoringer.

Det hører dog med til historien af BK Amagers topscorer, 18-årige Jonathan Klussmann (19,0 point, 38,5 % bag trepoinslinjen og 4,8 assists pr. kamp) og toprebounder Jordan Naughton (9,0 rebounds og 8,9 point) ikke var med i kampen.

De to er sammen med Oscar Quackenbush (16,8 point pr. kamp) profilerne på et Amagerhold, der har fået sæsonens enlige sejr i opgøret i slutningen af oktober mod Værløse (83-76). Amagerkanerne har spillet en del tætte kampe, bl.a. mod Bears Academy (83-84), Randers Cimbria (98-106) og senest i et knebent nederlag mod Copenhagen (78-85).

Bakken Bears har i ugens træninger været uden Thomas Lærke og Adama Darboe, der har været ude med skader og sygdom. Omvendt er der comeback til Morten Sahlertz, der sad ude i sidste weekends sejr ude mod Wolfpack og mulighed for debut til den danske landsholdsspiller Daniel Mortensen.

Der er tip off kl. 15:00 – kampen kan ses på Fanseat.com

 

17
I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG
23 aug 2026

I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG

.. hurra hurra hurraaa!!! Vores alle sammens Darko Jukic har i dag fødselsdag, og vi...
VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE DANMARKS BEDSTE INDENDØRS SPORTSOPLEVELSE?
21 aug 2026

VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE DANMARKS BEDSTE INDENDØRS SPORTSOPLEVELSE?

Vi søger en Commercial Operations Manager, som bliver et centralt omdrejningspunkt i Bakken Bears’...
TÆT KAMP I HAMBORG
15 aug 2026

TÆT KAMP I HAMBORG

Efter meget trafik ned ad E45 ankom holdet til Hamborg i eftermiddags, hvor første...
REKORDHOLDER TIL BEARS
04 aug 2026

REKORDHOLDER TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med Jarnel Rancy. Rancy har skrevet sig...
NEWS ARCHIVE