Ty Ongwae kommer hjem efter hjerteskærende nederlag til AfroBasket

Bakken Bears’ Ty Ongwae har spillet en kæmpe rolle for Kenya i AfroBasket – de afrikanske mesterskaber – men med et hjerteskærende nederlag til Sydsudan vender han nu hjem til Bakken Bears, klar til kvalifikationen til Basketball Champions League.

Kenya gav bolden til Ty Ongwae i de sidste sekunder af ottenedelsopgøret mod Sydsudan, bagud 60-58. Kenya havde lige fået en rebound i eget forsvar og det blev til et hårdt presset desperationsskud fra Ongwae, der ramte bagkanten af ringen og fløj højt op i luften, som hornet gik for kampen.

Ty har været Kenyas helt store profil og han er således den på holdet, der har flest point, assists, rebounds og steals pr. kamp. Han har scoret 14,5 point, taget 7,5 rebounds, lagt 4,5 assists og stjålet 1,5 bolde i gennemsnit pr. kamp.

Vore hjerter bløder for Ty, for kenyanerne var en af de helt store, positive overraskelser ved AfroBasket og hans hjerte banker for landsholdet. Vi ved, han SÅ gerne ville have fortsat i turneringen, og vi er enormt stolte af hans præstationer og lederskab for Kenya.

En trøst for Ty er, at der også venter store og vigtige kampe i de næste uger, med de vigtige kampe, der venter Bakken i Basketball Champions League kvalifikationen om lige under to uger. Vi glæder os til at få en topmotiveret Ty hjem!

Webpage pic 02
BLIV BEARS MEMBER I DAG
06 sep 2026

BLIV BEARS MEMBER I DAG

- indløs din første eksklusive fordel allerede på tirsdag! På tirsdag afholder vi første eksklusive...
BEARS SPILLER GOD KAMP MOD VECHTA
05 sep 2026

BEARS SPILLER GOD KAMP MOD VECHTA

Bakken Bears spillede sin sidste træningskamp, da holdet lørdag spillede i tyske Vechta. Hjemmeholdet...
HAPPY BIRTHDAY, JARNEL!
04 sep 2026

HAPPY BIRTHDAY, JARNEL!

Stort tillykke med fødselsdagen til Jarnel Rancy som i dag fylder 25 år! Dagen bliver...
SEJR I SIDSTE KAMP I SVERIGE
30 aug 2026

SEJR I SIDSTE KAMP I SVERIGE

Første halvleg i sidste kamp var forholdsvis tæt, og endte 48 - 53 i...
NEWS ARCHIVE