Sikker sejr over sølvvinderne

Finalerevanchen mellem Bakken Bears og Svendborg torsdag aften endte med en overbevisende sejr til bjørnene på 81-106. Herved tog Bakken et skridt op i ligaen og har toppen i sigte med to vigtige kampe søndag og tirsdag.

De to hold spillede friskt til fra kampens start. Deng Adel startede med en tre’er for Bakken Bears, hvorefter Devin Whitfield svarede igen med tre for Svendborg. Det satte tonen for den førte del af kampen, hvor holdene byttede scoringer og highlights.

For Bakken Bears var især Deng Adel varm i første halvleg, med fire ramte tre’ere på fire forsøg, samt to ekstra to-pointere, for 16 point i de første 17 minutter. Også Tony Carr var effektiv for Bakken, med 11 point på bare seks skud.

De to stjerner var kraftigt medvirkende til at Bakken et par minutter inde i anden periode eksploderede til en føring, der på tre minutter voksede fra 25-28 til 25-44. Adel havde 10 point i den lille spurt, som Darko Jukic afsluttede med et dunk.

Sidst i halvlegen begyndte Svendborgs forsvar at fungere igen og med scoringer fra Anton Harbo og Devin Whitfield, kunne Svendborg gå til pause bagud med kun 10, 39-49.

Efter pausen startede Whitfield med at reducere til 42-49 på en tre-pointer, men derefter opbyggede Bakken igen en stor føring. Det var igen Adel og Carr, der gik i front med scoringen for Bakken, med supplement fra nærmest resten af holdet, på vej mod en føring der nåede 60-84 efter tredje periode og voksede til 62-95 tre minutter senere.

I resten af kampen udeblev spændingen og Bakken Bears kunne tage hjem med en sejr på 81-106 og ikke mindst visheden om at have taget et lille skridt foran Svendborg i ligaen.

Næstved er alene i front af ligaen, efter sydsjællænderne torsdag slog Holbæk-Stenhus, mens Randers tog sig kærligt af Horsens. Næstved har 14 point, Horsens og Randers begge 12, mens Bakken (med en kamp i hånden) har 10 og Svendborg 8.

Bakken Bears får både søndag og tirsdag mulighed for at tage endnu et par skridt op mod toppen. Søndag spilles på udebane i Holbæk og med en Bakken-sejr i den kamp, bliver tirsdagens opgør i Aarhus mellem Bakken Bears og Næstved et rigtigt topopgør. Her vil Bakken med en sejr kunne sende sig i delt front af ligaen, á point med Næstved på 14 point.

Statistik: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2119657/bs.html

Screenshot 2022 11 17 20 30 27 95 1c337646f29875672b5a61192b9010f92 scaled e1668716328932
BEARS UDE AF POKALEN
06 dec 2025

BEARS UDE AF POKALEN

Det blev tæt, men Svendborg Rabbits var for stærke og vandt 73-70 i pokalkvartfinalen...
OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND
04 dec 2025

OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND

Jordan Ogundiran havde en forrygende FIBA Europe Cup-kampagne for Bakken Bears, og det har...
FLOT KAMP, SIKKER SEJR!
03 dec 2025

FLOT KAMP, SIKKER SEJR!

Bakken Bears stemplede ind efter landsholdsvinduet med en sikker sejr i Vejen. Bears vandt...
𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃
03 dec 2025

𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃

BK Vejen er modstanderen, når Bakken Bears-bussen triller nedad E45 - og lidt indad...
NEWS ARCHIVE