Bears vandt den interne kamp

I mandagens interne Basketligaopgør mellem Bakken Bears og Bears Academy, var det de store bjørne, der trak det længste strå. Bakken Bears vandt på hjemmebane 96-55 i en kamp, der blev afgjort på fire minutter i anden periode.

Bakken Bears kan nu se frem mod to store kampe i vinterferien. Allerede fredag er der lokalopgør mod Randers, hvor fastelavn for børnene allerede har tiltrukket mange og udsolgt de to midterste tribuner. Allerede tirsdag 13. februar er der også allerede et kæmpe publikum, der har købt billet til at heppe Bears frem mod gruppesejren i ENBL mod hollandske Landstede Hammers.

Som altid, når de to hold fra Bears-organisationen mødes, kom Bears Academy mandag aften ud med ild i øjnene fra kampens start. Filip Ates og Magnus Bjerregaard bragte Academy foran to gange i kampens start, og akademiholdet holdt trit med Bears indtil 28-24, seks minutter inde i anden periode.

Herfra tog Bears over med en spurt på 19-0. Det var unge Silas Oriane, der satte Bears i gang med et layup, efterfulgt af fire point fra Gustav Knudsen og et stort dunk fra Andreas Holst. Derefter kom scoringerne slag i slag og to minutter inden pausen kunne Ryan Evans gøre det til 47-24.

Herfra fik Bears Academy kun kortvarigt Bakkens føring bragt ned under 20, midt i tredje periode, men 56-38 blev forvandlet til 72-42 inden tredje periode var slut.
Sejren endte med at lyde på 96-55 og Bakken er nu fire point foran Horsens og Næstved, med samme antal kampe. Herefter kommer Svendborg endnu to point bagefter. Randers og BC Copenhagen udgør resten af top seks, der lige nu står til at nå i playoff-gruppespillet i marts.
BAKKEN BEARS ER DANSKE MESTRE
27 maj 2025

BAKKEN BEARS ER DANSKE MESTRE

Foran en stopfyldt Sparekassen Danmark Basketball Center leverede Bakken Bears en strålende indsats og...
REBOUNDS GIVER RABBITS REDUCERING
22 maj 2025

REBOUNDS GIVER RABBITS REDUCERING

Svendborg Rabbits tog hele 21 offensive rebounds i den tredje DM-finalekamp, og det medførte...
MESTERSKABSTITEL PÅ SPIL I FINALE 3
21 maj 2025

MESTERSKABSTITEL PÅ SPIL I FINALE 3

𝐌𝐞𝐬𝐭𝐞𝐫𝐬𝐤𝐚𝐛𝐬𝐭𝐢𝐭𝐞𝐥 𝐩𝐚̊ 𝐬𝐩𝐢𝐥 𝐢 𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞 𝟑 Arena Svendborg lægger gulv til den tredje DM-finale, når...
2-0 EFTER OVERBEVISENDE SEJR
19 maj 2025

2-0 EFTER OVERBEVISENDE SEJR

I et stopfyldt Sparekassen Danmark Basketball Center spillede Bakken Bears en af sæsonens bedste...
NEWS ARCHIVE