2017-03-16

SEJR GIVER FØRSTEPLADS

Bakken Bears sikrede sig førstepladsen i grundspillet for 14. gang i klubbens historie efter en sejr på 113-70 over et Hørsholmhold, der sparede tre af holdets profiler. Første halvleg var relativt tæt, men i anden halvleg trådte Bears på speederen og nordsjællænderne kunne ikke følge med.

Bears startede fint og bragte sig foran 10-3, og Thomas Lærke havde scoret halvdelen af sit holds point. Selvom bjørnene senere bragte sig foran 18-11, men det forhindrede ikke Hørsholm i at spille til og senere bringe sig foran 21-20. Bears førte 24-21 efter første periode.

I anden periode startede Bears med at bringe sig foran 33-23, men alligevel kunne holdet ikke trække afgørende fra. Bjørnene førte 48-39 ved halvlegspausen. Thomas Lærke mest scorende med 12 point, mens Hørsholms bedste spiller var Andreas Meilby, der ligeledes havde scoret 12 ved halvlegspausen.

I tredje periode var Bears også lidt nølende ud af starthullerne. Fem point af Mikael Vincents bidrog til at Bears ikke øgede føringen til mere end de ni point holdet førte med ved halvlegspausen midt i perioden hvor stillingen var 61-52. Så steppede Bears op forsvarsmæssigt og det blev starten på et 23-0 run, der i øvrigt var en del af et 32-2 run og så var kampen afgjort! Bears vandt 113-70 i en kamp, hvor otte spillere scorede mindst 9 point.

Med sejren holdt Bears fat i førstepladsen uagtet at Horsens IC slog SISU stort. Dermed møder Bears Stevnsgade i kvartfinalerne, mens HIC møder Randers Cimbria. I de øvrige kvartfinaler spiller Hørsholm som ligaens nummer tre imod SISU, mens Næstved får hjemmebanefordel mod Svendborg.

Mest scorende for Bears var Thomas Lærke 20 point, mens Adama Darboe scorede 14 point og tog 9 rebounds. Andreas Meilby scorede 26 point for 79ers.

 

BEARS UDE AF POKALEN
06 dec 2025

BEARS UDE AF POKALEN

Det blev tæt, men Svendborg Rabbits var for stærke og vandt 73-70 i pokalkvartfinalen...
OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND
04 dec 2025

OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND

Jordan Ogundiran havde en forrygende FIBA Europe Cup-kampagne for Bakken Bears, og det har...
FLOT KAMP, SIKKER SEJR!
03 dec 2025

FLOT KAMP, SIKKER SEJR!

Bakken Bears stemplede ind efter landsholdsvinduet med en sikker sejr i Vejen. Bears vandt...
𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃
03 dec 2025

𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃

BK Vejen er modstanderen, når Bakken Bears-bussen triller nedad E45 - og lidt indad...
NEWS ARCHIVE