HÅRD RETURKAMP VENTER

Der venter Bakken Bears en svær returkamp, når bjørnene tirsdag aften gæster Vertu Motors Arena i Newcastle. Bakken Bears vandt ganske vist det første opgør med 87-84, men nordenglænderne forventes at være forstærkede til returkampen, mens Bears omvendt stiller svækket op.

Bakken Bears må undvære Jacob Polakovich, der brækkede sin hånd i torsdagens kamp mod Horsens IC, og coaching teamet skal således blande kortene anderledes med en trup, hvor Marcus Vinther, Tobias Hemmersam og Andreas Holst heller ikke er til rådighed. For tirsdagens hjemmehold giver fraværet af Polakovich næppe mange tårer, eftersom den amerikanske big guy scorede 27 point og tog 11 rebounds i det første opgør.

Newcastle stillede til start i Danmark uden holdets og den britiske Super League Basketballs topscorer, Mike Okauru, men selvom han ikke deltog i fredagens kamp mod Bristol Flyers, forventes han retur til opgøret mod Bears. Newcastle led deres fjerde SBL-nederlag i træk, da Bristol vandt 86-68, men trods nederlag til det hold, Bears slog i sæsonens første internationale opgave, ligger Eagles på fjerdepladsen i ligaen.

Når kampen i Newcastle er forbi, lægges resultaterne af de to kampe sammen, og det hold, der samlet set har scoret flest point, går videre til turneringens Final 4, der spilles 8. og 9. april.

Det er anden sæson i træk, de to hold mødes i kvartfinalerne. I sidste sæson vandt Bears med fem point i England, men tabte den regulære spilletid med det tilsvarende antal point hjemme. Det betød fem minutters overtime, som Bears benyttede til at kvalificere sig til det Final 4, der blev afviklet i Aarhus.

Kampen spilles tirsdag kl. 20.30 dansk tid og kan ses på Sport Live eller på stiften.dk

v2 EU kampe Hjemme Ude 2
BEARS 2025 -> 2026
28 dec 2025

BEARS 2025 -> 2026

Endnu et år nærmer sig sin afslutning. Der mangler ganske vist stadig morgendagens Basketligakamp...
GLÆDELIG JUL
24 dec 2025

GLÆDELIG JUL

Vi ønsker en rigtig glædelig jul til fans, sæsonkortholdere, frivillige, samarbejdspartnere og alle omkring...
WILL SHEEHEY FORLADER BAKKEN BEARS
23 dec 2025

WILL SHEEHEY FORLADER BAKKEN BEARS

Bakken Bears’ ene assistenttræner, Will Sheehey, forlader desværre Bakken Bears ved årsskiftet. Parterne fortsætter dog...
BEARS HENTER DANSK SPILLER
21 dec 2025

BEARS HENTER DANSK SPILLER

Bakken Bears har valgt at styrke truppen ved at hente den 26-årige danske guard...
NEWS ARCHIVE