2018-11-04

Gæsterne fra Team FOG Næstved åbnede kampen bedst, eftersom de var mest effektive i angrebet. Det sjællandske udehold kom bedst fra start med en hurtig føring på 0-4 i Vejlby-Risskov Hallen. Bakken Bears svarede igen med en scoring på det efterfølgende angreb, men Næstved udbyggede føringen med en lang treer. Gæsternes gode åbning virkede dog til at sætte fut under kedlerne for de danske mestre. Med et par gode sammensatte angreb bragte de sig foran med 13-7 efter syv minutters spil af første periode. Bears’ langsomme start på kampen var afgjort Næstveds fortjeneste. Hjemmeholdet fandt dog sin vanlige rytme, hvor indskiftede Ryan Evans hurtigt satte sit aftryk på kampen. Første periode sluttede med stillingen 26-19 til hjemmeholdet fra Bakken Bears.

Bakken Bears kom bedst ud til anden periode. Næstved fik i de indledende minutter et par scoringer, men hjemmeholdet kom til flere ubesværede scoringer. Sjællænderne blev på nuværende tidspunkt nødt til at holde fast, hvis de skulle hænge på i kampen. Bakken Bears kom let til scoringer under kurven ved at spille sig igennem. Man ramte desuden på stort set alle sine trepointsskud, hvilket Næstved ikke kunne gøre så meget ved. Udeholdet forsøgte dog at svare igen ved at sætte to flotte treere i træk. Det var situationer som dette, der skulle til, hvis man skulle gøre sig forhåbninger om at følge trop. Dette virkede dog til at tænde op i Næstved-lejren, og de fik et lille run, hvor de reducerede føringen til blot 49-43. Bakken Bears fik dog en smule gang i den igen mod slutningen af perioden, og første halvleg sluttede med 57-48 til hjemmeholdet fra Aarhus.

Bakken Bears kom bedst ud til tredje periode med nogle hurtige scoringer. Efter blot to minutter spillet havde de danske mestre ti point mod Næstveds to point. Det var ikke den start på anden halvleg, som Næstved havde håbet på. Tredje periode forløb meget udramatisk. Udeholdet fra Næstved gjorde sit for at hænge på i kampen, men Bakken Bears fortsatte ufortrødent med at sætte point på tavlen, så forspringet forblev det samme gennem hele perioden. Tredje periode sluttede med stillingen 83-66 til hjemmeholdet fra Bakken Bears.

Hjemmeholdet fra Bakken Bears åbnede også fjerde og sidste periode bedst. De virkede opsatte på at lukke kampen tidligt i perioden. Næstved kom fortsat til scoringer, men de blev nødt til at få nogle stops, hvis de skulle tilbage i kampen. Sjællænderne virkede ikke til at have fundet nøglen til at stoppe hjemmeholdets angreb på noget tidspunkt i kampen. Team FOG Næstved kæmpede en brav indsats søndag eftermiddag i Vejlby-Risskov Hallen, men det skulle altså heller ikke være nok denne gang for at få ram på Bakken Bears. Team FOG Næstved taber 109-89 til Bakken Bears søndag eftermiddag i Vejlby-Risskov Hallen.

Blackout-semifinale #3 med festivalbilletter på spil
26 apr 2024

Blackout-semifinale #3 med festivalbilletter på spil

Mandag 29. april tager Bakken Bears imod Svendborg Rabbits i, hvad der potentielt kan...
Bakken Bears kæmper sig til matchbold
25 apr 2024

Bakken Bears kæmper sig til matchbold

Bakken Bears har matchbold i semifinaleserien mod Svendborg Rabbits efter en arbejdssejr mod et...
Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
NEWS ARCHIVE