FINALE I KAMP NR. 2000

Når Bakken Bears torsdag spiller finale i kvalifikationsturneringen til Basketball Champions League, er det samtidig klubbens kamp nr. 2.000 siden den første officielle kamp i 1958. På trods af at kampen spilles i den bulgarske by Samokov og der dermed vil være yderst få Bearsfans til stede, kan anledningen ikke være bedre. En sejr vil kvalificere Bakken Bears til Basketball Champions League for fjerde gang i turneringens tiårige historie.
 
Vejen til finalen er for Bakken Bears’ vedkommende gået over den georgiske mestre BC Kutaisi og de hollandske mestre fra Heroes Den Bosch. Modstanderen i finalen er mestrene fra Slovakiet, Patrioti Levice, der undervejs har slået AEK Larnaca – cypriotiske mestre – og BC Kalev/Cramo, der er nationale mestre fra Estland. Levice er kommet lettere til finalen end Bakken Bears. Slovakkerne vandt de to kampe med 21 og 12 overskydende point, mens Bears’ pointmargin var hhv. 3 og 5 point.
 
De mest scorende spillere fra Levice er tre amerikanske profiler. Andre Wesson Jr., Will Carius og Rickey McGill snitter hhv. 17,5, 15,0 og 13,0 point pr. kamp, og de tre er også holdets stærkeste reboundere. Bakken Bears har tidligere mødt McGill, der spillede for Newcastle Eagles i sæsonen 2023/24. Her var McGill en profil i kvartfinalen i ENBL, hvor Bears vandt med yderste margin.
 
Bakken Bears har i sine første 1.999 kampe opnået 1.394 sejre. Af de 1.999 kampe er 182 af dem opnået i internationale turneringer.
 
Finalen spilles torsdag den 25. september kl. 19.00 (dansk tid) og kan ses på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=Y7btMnZBoWg.
Foto: Basketball Champions League
SIDSTESEKUNDSDRAMA KOSTER BCL-PLADSEN
25 sep 2025

SIDSTESEKUNDSDRAMA KOSTER BCL-PLADSEN

Bakken Bears tabte finalekampen i Basketball Champions League-kvalifikationen, da slovakiske Patrioti Levice vandt 100-98...
FINALE I KAMP NR. 2000
25 sep 2025

FINALE I KAMP NR. 2000

Når Bakken Bears torsdag spiller finale i kvalifikationsturneringen til Basketball Champions League, er det...
KAMP NR. 2000 i BEARS’ HISTORIE – OG HVILKEN KAMP
24 sep 2025

KAMP NR. 2000 i BEARS’ HISTORIE – OG HVILKEN KAMP

Se med når Michael Piloz og Jakob Freil dykker ned i Bakken Bears historiebøger...
BEARS I FINALEN
23 sep 2025

BEARS I FINALEN

Et fremragende fjerde quarter gav en sejr i semifinalen i kvalifikationen til Basketball Champions...
NEWS ARCHIVE