2020-10-16

NY TREPOINTREKORD OG SIKKER SEJR

Efter nederlaget i lørdags i Randers stod der revanche på menuen, da Bakken Bears gæstede BK Amager. Et skadesplaget Amagerhold blev blæst ud af egen hal og tabte 59-128. Med sejren, der blev grundlagt af hele 26 trepointscoringer – ny Basketligarekord – rykker Bakken Bears op på en delt andenplads i Basketligaen – nu gælder det Basketball Champions League og Iberostar Tenerife på tirsdag.

BK Amager var uden holdets topscorer Jonathan Klussmann og amerikanske Jordan Naughton, mens Bears roterede Basketligaens topscorer QJ Peterson og samme rækkes toprebounder Deshawn Stephens.

Bakken Bears bragede ud af starthullerne og kom foran 21-2 efter 3 minutter og 24 sekunder. Bears bragede treere i kurven – hele syv i første periode. Bears trykkede igen på speederen sidst i perioden, som blev vundet 37-14. Anden periode startede lige, men igen trykkede Bears på sidst i perioden, så Bears førte 62-29 ved pausen.

På de første godt tre minutter af tredje periode scorede Bears intet mindre end syv trepointscoringer og midtvejs i perioden havde forspringet rundet de 50 point. Herefter faldt intensiteten en smule inden fyrværkeriet bag trepointslinjen sluttede med tre treere på det sidste minut.

Bakken Bears’ 26 trepointscoringer (på 51 forsøg) er ny Basketliga-rekord – den hidtidige var de 22 bjørnene satte mod Randers Cimbria i februar 2020.

Glenn Cosey blev topscorer med 24 point (8/10 på treeren), som blev suppleret med 8 assists. Debutant Erik McCree scorede 20 point, mens Thomas Lærke satte 19 på tavlen.

Mest scorende for hjemmeholdet var Oscar Quakenbusch, der scorede 16 point.

BLIV BEARS MEMBER I DAG
06 sep 2026

BLIV BEARS MEMBER I DAG

- indløs din første eksklusive fordel allerede på tirsdag! På tirsdag afholder vi første eksklusive...
BEARS SPILLER GOD KAMP MOD VECHTA
05 sep 2026

BEARS SPILLER GOD KAMP MOD VECHTA

Bakken Bears spillede sin sidste træningskamp, da holdet lørdag spillede i tyske Vechta. Hjemmeholdet...
HAPPY BIRTHDAY, JARNEL!
04 sep 2026

HAPPY BIRTHDAY, JARNEL!

Stort tillykke med fødselsdagen til Jarnel Rancy som i dag fylder 25 år! Dagen bliver...
SEJR I SIDSTE KAMP I SVERIGE
30 aug 2026

SEJR I SIDSTE KAMP I SVERIGE

Første halvleg i sidste kamp var forholdsvis tæt, og endte 48 - 53 i...
NEWS ARCHIVE