ALLE TIDERS MEST VINDENDE BASKETBALLSPILLER FORLÆNGER

Den mest scorende spiller i Bearshistorien, Søren Ege, forlænger sin aftale med Bakken Bears for yderligere en sæson. Søren Ege, der tidligere på måneden vandt sit tiende DM-guld, har rundet 35 år, men har stadig stor betydning i Bearskollektivet.
Søren Ege har vundet ti DM-titler og kombineret med tre sølv- og en bronzemedalje, gør det ham til den mest vindende danske basketballspiller.

Herudover har Søren Ege vundet syv pokaltitler og han har deltaget i samtlige Bakken Bears 28 Europa Cup-kampe.
Samtidig overtog Søren Ege titlen som den mest scorende Bearsspiller i historien, da han i slutspillet overgik Jens Jensens scoringsrekord. I skrivende stund har Ege scoret 4.111 point i 412 kampe (tredjeflest kampe i Bearshistorien).
Søren Ege begrunder sin forlængelse: ”Jeg følger jeg kan bidrage til holdet, og når jeg samtidig synes det er sjovt, og så er det naturligt at fortsætte på holdet”.
Head coach Ville Tuominen er glad for forlængelsen: ”Man kan aldrig få for mange erfarne, store spillere, og Søren har vist at han kan bidrage, både til træning og i kampsituationer”.
Søren Ege har som en anden Frank Sinatra stoppet karrieren nogle gange, men har igen og igen vist sig som vigtig for Bakken Bears. Ege stoppede oprindeligt ved udgangen af sæsonen 2007/08, for at træde ind i rollen som fysioterapeut på Bearsmandskabet. Søren valgte allerede i oktober 2008 at finde støvlerne frem igen og hjælpe holdet frem til pokalfinalen i januar 2009. Det karrierestop blev hans hidtil korteste, idet han allerede i marts samme år hjalp head coach Mads Sigersteds tropper i et yderst bemærkelsesværdigt comeback i DM-semifinalerne i Næstved, hvor han scorede 22 point med blot en træning i benene. Ege valgte følgelig at spille sæsonen til ende, hvorefter det længste karrierestop ventede – samtidig med et comeback til fysioterapeutrollen.
I januar 2013 gjorde Ege igen comeback, da Bears i en presset situation manglede kvalificerede spillere, og trods en arbejdsbetinget to-månederspausen i samme forår, har Søren Ege spillet siden. Sæsonen 2013/14 var den første hele sæson Søren Ege har spillet siden hans oprindelige karrierestop i 2007/08, og Søren har vist at han sagtens kan gøre sig gældende for Bears.

GEORGISK MODSTAND I FØRSTE RUNDE
02 jul 2025

GEORGISK MODSTAND I FØRSTE RUNDE

Det bliver georgiske BC Kutaisi 2010, der bliver modstanderen i første runde af kvalifikationen...
TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
NEWS ARCHIVE