Sikker sejr i Herlev

Der var comeback til Darko Jukic i lørdagens Basketligakamp i Herlev, da BMS Herlev Wolfpack blev besejret 103-77. Det var Bakken Bears’ niende sejr i ti kampe, og dermed bevarer bjørnene førstepladsen i Basketligaen weekenden over.

Fra starten af kampen sendte Bears signal om, at det ikke skulle være spænding kamp. Bears kom foran 11-2 og 18-4. Trods et 7-0 run til hjemmeholdet var bjørnene i kontrol resten af første periode, der blev vundet 30-13. I anden periode kom hjemmeholdet bedre med, orkestreret af en velspillende August Haas, der nåede 14 point, alle i første halvleg, inden han måtte udgå med en skade. For Bears var Ryan Evans mest scorende med 13 point i pausen, hvor udeholdet førte 55-38.

Efter pausen var kampen på cruise control. For Bears var Tylor Ongwae og Deshawn Stephens mest scorende efter pausen, og Anton Harbo supplerede med beslutsomt spil. Bears sluttede fint af med højt tempo og vandt slutteligt 103-77.

Mest scorende for Bears var Ryan Evans og QJ Peterson, der scorede 17 point. Sidstnævnte supplerede med 10 rebounds. Deshawn Stephens 16, Tylor Ongwae scorede 14 (og tog ni rebounds), og Anton Harbo scorede 12. Mest scorende for hjemmeholdet var Devin Thomas, der scorede 15 point.

Næste opgave for Bakken Bears er om syv dage. BK Amager gæster Vejlby-Risskov Hallen lørdag kl. 15:00.

 

BJØRNENE NEDLÆGGER ULVEFLOKKEN

Bakken Bears besejrede hertil aften Wolfpack i de to holds første møde siden de mødtes i sidste sæsons pokalfinale. Bjørnene havde allerede inden aftenens kamp sikret sig førstepladsen i Basketligaens grundspil for Pro A-holdene, men uden Adama Darboe, Darko Jukic og Ryan Martin i Bears truppen, så havde Wolfpack måske sat næsen op efter den første sejr til et pro B i kamp imod et Pro A hold.

Bjørnene startede kampen med Thomas Lærke, Tylor Ongwae, Tobin Carberry, Ryan Evans og Hayden Dalton på banen, de to sidstnævnte bjørne skulle ikke bruge mange minutter på at skyde sig varme. I første periode scorer Evans og Dalton henholdsvis 11 og 7 point for bjørnene der vandt de første 10 minutter med 25-18.

Selvom bjørnenes anfører Morten Sahlertz startede anden periode med at score to treere så fulgte ulvene godt med. Tre minutter inde i anden periode reducerede Andreas Meilby således bjørnenes føring til seks point (32-38). Det var dog som om Meilbys trepointscoring bragte mere energi til Bears spillerne, for i løbet af det næste 1,5 minut øgede bjørnene føringen til 16 point (34-50). Med tre minutter tilbage af 2 periode kunne Darko Jukic og Adama Darboe, som begge spillede landskamp i går, og derfor blev sparet til dagens kamp, se en af deres afløsere Magnus Møllgaard blive skiftet på banen til debut for Bears. Minuttet efter blev en anden debutant, Liam Churchill Sørensen også skiftet ind. Bears kunne gå til pause med en føring på 66-44.

I anden halvleg kom Bakken Bears’ føring aldrig rigtigt i fare og udeholdet vandt kampen med 124-80 over Wolfpack. Derfor var der også plads til at give mere spilletid til de unge debutanter, Magnus Møllgaard og Liam Churchill, som markerede sig med henholdsvis seks og fire point. Bjørnenes topscorer blev Hayden Dalton, der scorede 23 point imens Ryan Evans og Tobin Carberry begge scorede 20 point.

’Vi leverede en flot holdindsats, hvor både rutinerede og unge fightede fint over alle 40 minutter. Stor credit til Magnus Møllgaard og Liam Churchill for en fremragende debut, hvor de gled ind som om de havde spillet på holdet hele året’, siger teknisk coach Jakob Freil.

På mandag tørner de to hold sammen igen, når Wolfpack gæster Vejlby-Risskov Hallen. Tip-off er kl. 18.30 og du kan købe din billet til kampen på https://billet.bakkenbears.com

En flot fjerde periode gjorde forskellen, da Bears vandt udekampen mod Wolfpack og dermed bragte sig foran 2-0 i kvartfinaleserien. Stillingen var lige inden sidste periode (65-65), men periodesejr på 33-12 gav samlet sejr 98-77.

Kampens første tre periode svingede meget i kvalitet, og Wolfpack var på et tidspunkt foran med hele 10 point (20-10 efter seks minutter). Bears kom tilbage til 31-31, men fik aldrig spillet til at glide i første halvleg. Forsvaret var dog fornuftigt inden pausen og Bakken Bears kom foran 48-40 inden Wolfpack sluttede med at score de sidste fem point. 48-45 ved pausen.

I tredje periode svingede føringen flere gange mellem de to hold og hjemmeholdets Danijel Marsenic viste sit talent frem. Den 16-årige spiller scorede otte point i tredje quarter, heraf sit holdets sidste fem point.

I fjerde periode fik Bears endelig styr på både forsvar og rebounds. Efter Wolfpacks Durell Vinson scorede periodens første to point satte Bears 12 point på tavlen med bl.a gode input fra Michel Diouf og tilbagevendte Thomas Lærke. Vinson reducerede til 70-77 inden Bears satte yderligere ni ubesvarede point og herefter var kampen afgjort. Morten Sahlertz var yderligere en væsentlig spiller da kampen blev afgjort.

Michel Diouf blev topscorer og toprebounder med hhv 18 point og 9 rebounds. Thomas Lærke og Tony Bishop scorede hhv 14 point, mens Jaye Crockett scorede 13 og tog 8 rebounds.

For Wolfpack scorede Vinson 28 point, der blev suppleret med 12 rebounds. Georg Berling scorede 18 point.

De tredje kvartfinalekamp spilles skærtorsdag (kl. 16.00) i Vejlby-Risskov Hallen. Hvis Bakken Bears vinder her vil holdet være kvalificeret til DM-semifinalerne. Inden da skal Bears dog en tur til Nordfrankrig for at spille imod Le Portel.

Bakken Bears avancerede til tredjepladsen i Basketligaen efter en sejr lørdag over Wolfpack. Bakken Bears vandt 112-74 og fik dermed sæsonens tredje sejr i lige så mange kampe over Wolfpack.

Københavnerne scorede kampens første fire point inden Bakken Bears gik på et 17-0 run. Wolfpack fik et par scoringer i kurven, inden Thomas Lærke sluttede perioden stærkt af med to treere. 28-14 efter første periode. Anden periode blev mere lige, men stadig med Bears i førersædet – der var ingen tvivl om at udeholdet ville tage de to point med til Aarhus. Michel Diouf tog godt fra i Bearsenden, og hans forsvar på Wolfpack-profilen Durell Vinson var noget bedre end det Bears formåede i onsdagens kamp mellem de to hold.

Efter en føring på 57-35 ved pausen, gik spændingen i Bearsomklædningsrummet mest på om kadencen ville falde på samme måde som den gjorde i onsdagens kamp. Vinson startede med at score point, men Bears fulgte op med 11 point i træk, blandt et par imponerende dunk af Jaye Crockett og Darko Jukic. Bears førte 85-52 efter tre perioder og fortsatte med at give gas også i kampens sidste fjerdedel.

Mest imponerende var det næsten, at hele otte Bearsspillere scorede ni point eller flere. Flest scorede Thomas Lærke med 19, mens Darko Jukic satte 15 point på tavlen. Tony Bishop scorede 12 og supplerede med 9 rebounds. For Wolfpack scorede Durell Vinson 24 point og han også ydermere 17 rebounds! Edgaras Stanionis scorede 17 point.

Bakken Bears fik sejr nummer otte i 10 kampe og hægtede sig dermed på Hørsholm, der ligger nummer to med lige så mange point, men for to kampe yderligere. Hørsholm er dog bedst indbyrdes og dermed placeret over Bears i tabellen. Der er langt op til Horsens IC på førstepladsen – HIC har vundet 13 sejre i 14 kampe.

Bjørnenes næste opgave er onsdag, når vicemestrene fra Montenegro, KK Mornar Bar kommer på besøg i Aarhus. Næste ligaopgør er næste søndag, når Bears skal spille i Randers, der ligger på ligaens femteplads med seks sejre.