Bakken-sejr lyser op i mørket

Efter tyve minutters opvarmning i næsten-tusmørke efter en sprunget sikring i Søndersøhallen, var det ikke et Bakken-hold, som umiddelbart så tændte ud, som kom ud til kamp. Efter en første halvleg, hvor Værløse Blue Hawks i lange perioder var i front, tog Bakken dog sejren med 64-90.

Bears-anfører Morten Sahlertz sagde efter kampen, at holdet faktisk havde forventet en svær kamp:

– Værløse er et irriterende hold, fordi de kommer ud og kæmper og aldrig giver op. Hvis man ikke kommer ud og spiller godt, så straffer de en, og det gjorde de i første halvleg i dag. Vi havde faktisk snakket om det inden kampen, men energien var der alligevel ikke. Det var den så i anden halvleg, hvor vi kom ud og gik til den og bare byggede på.

Godt nok kom gæsterne foran 10-4 efter blandt andet scoringer hver fra Ongwae og Harris, men herfra gik det meste hjemmeholdets vej.

Værløse tog føringen få minutter senere, 13-12, efter et layup fra Elhadji Dieng og herfra var halvlegen lige. Kaj Boje Formann og Peter Møller ramte tre’ere og Dieng havde otte point og syv rebounds inden pausen.

I den anden ende havde Bakken det til gengæld svært udefra i starten. I de første ti minutter gik nul af syv tre-points-forsøg i kurven og Bakken var kun med i kampen ved pausen, fordi fire af seks forsøg i anden periode gik i.

Stemningen steg i den velbesøgte hal som minutterne talte ned til pause. Dieng, Møller og Adam Heede-Andersen fik sat point i kurven, hvorefter Silas Ilkjær to gange i træk kom til kurven og sendte Værløse i front med 36-33 tre minutter inden pausen. Travis Taylor sikrede med to layups til sidst, at Bakken trods alt kunne gå til pause med stillingen lige, 41-41.

Fra starten af anden halvleg var Bakkens aktivitetsniveau steget betragteligt. Der blev lukket ned for Værløses angreb og i den anden ende begyndte scoringerne at gå i. Ryan Evans satte to point indenfor de første 15 sekunder og da Ty Ongwae og Marvelle Harris fulgte op, havde Bakken endelig skabt sig en lille føring.

Den føring voksede kun gennem anden halvlegs første ti minutter, hvor Bakken fik 30 point i kurven. Travis Taylor, Ryan Evans og Marvelle Harris fik dunket bolden, mens Jarred Ogungbemi-Jackson ramte udefra og så stod der 55-71 på tavlen med ti minutter igen.

Hjemmeholdet fik lidt momentum i starten af fjerde periode, efter scoringer fra Peter Møller og Adam Heede-Andersen, men det fik Jarred Ogungbemi-Jackson stoppet med en step-back tre-pointer til 63-74. Magnus Møllgaard og Ryan Evans fulgte op med fem minutter igen til 63-77 og herfra blev det aldrig igen spændende.

Bakken endte med at vinde 64-90 og kan derefter gå på fem dages velfortjent ferie, mens der er landsholdspause. Med i kufferten er en førsteplads og kun sejre i Basketligaen, samt en kvalifikation til ottenedelsfinale-gruppespillet i FIBA Europe Cup.

Bakken skal næste gang i aktion 2. december, hvor de gæster Horsens, og 8. december gæster Avtodor Saratov så Aarhus i FIBA Europe Cup.

Statistik: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/1905486/bs.html

25 mar 2024

Storsejr gør Bears klar til lørdagens topopgør mod Horsens

Foran et påskestemt publikum på over 1100 tog Bakken Bears mandag aften en storsejr...
Playoff-topbrag i ferien
22 mar 2024

Playoff-topbrag i ferien

Inden playoff-braget mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits går i gang på mandag, er...
Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde
22 mar 2024

Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde

For første gang nogensinde afvikles en Europa Cup finale i basketball i Danmark. Det...
Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse
21 mar 2024

Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse

Bag en såkaldt Double Double af Sylvester Berg, med 19 point og 15 rebounds,...
NEWS ARCHIVE