Bears i Holland til afgørende kamp

Onsdag spiller Bakken Bears sæsonens 14. europæiske kamp, når holdet møde førerholdet fra den hollandske liga, ZZ Leiden. Kampen er en del af fjerde spillerunde i FIBA Europe Cups andet gruppespil, og en sejr vil bringe Bakken Bears meget tæt på kvalifikation til turneringens 1/8-finaler.

Situationen inden kampen onsdag kl. 20:00 er den, at Bakken Bears ligger på gruppens andenplads med to sejre i de tre første kampe, mens onsdagens modstander fra ZZ Leiden er nummer tre med én sejr. Dermed kan Bears i tilfælde af gevinst sikre sig, at Leiden ikke kan overhale bjørnene, når regnskabet gøres op efter sjette og sidste spillerunde. Skulle gruppens førerhold, Avtodor Saratov fra Rusland (tre sejre i tre kampe) så yderligere leve op til favoritværdigheden og vinde i Finland over Kataja Basket, så er det russiske og danske hold videre til turneringens slutspil.

Bakken Bears har fået en ideel optakt til kampen i Holland, idet holdet ikke har været i kamp siden tirsdag den 15. januar. Det har betydet, at der har været god mulighed for at træne og forberede sig på holdet som Bears slog 111-71 i det første opgør. De cifre snyder dog, idet kampen midtvejs i tredje periode var lige.

ZZ Leiden har et hold, der udmærker sig med glimrende profiler, men det er ikke et hold, der benytter bænkspillerne meget. ZZ Leiden har således fem spillere, der får mere tid på banen end den Bearsspiller, der spiller mest.

Den store profil hos Leiden hedder Darius Thompson. Han er turneringens topscorer (24,2 point pr. kamp), mens Maurice Watson er den spiller, der har næstflest assists i FIBA Europe Cup (6,4 assists pr. kamp)

Bakken Bears’ seneste kamp var sejren på 115-85 over Randers Cimbria. I den kamp haltede bjørnene de første 25 minutter, men fik endelig tempoet op og kørt randrusianerne flade. Michel Diouf og Thomas Lærke missede den kamp med småskader, men begge er tilbage til kampen i Holland.

Der er tip off onsdag kl. 20:00 – kampen kan ses på https://www.fanseat.com/event/19791

GEORGISK MODSTAND I FØRSTE RUNDE
02 jul 2025

GEORGISK MODSTAND I FØRSTE RUNDE

Det bliver georgiske BC Kutaisi 2010, der bliver modstanderen i første runde af kvalifikationen...
TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
NEWS ARCHIVE