Bears spiller Champions League-kval på Cypern

Det er nu afgjort, hvor holdene i Bakken Bears’ gruppe skal spille de afgørende kampe om at kvalificere sig til gruppespillet i Champions League. Valget er faldet på Nicosia på Cypern.

Onsdag den 23. september møder Bakken Bears det israelske hold Hapoel Tel Aviv i en Final Four-turnering. Vinderen af Final Four-stævnet sikrer sig adgang til Basketball Champions League Regular Season 2020/21.

Hvis bjørnene fra Skovbakken formår at slå modstanderen fra Tel Aviv, venter polske Anwil Włocławek eller Belfius Mont-Hainaut fra Belgien i finalen. Alle kampe i Bears’ Final Four-gruppe bliver spillet i Tassos Papadopoulos Eleftheria Indoor Hall i Nicosia, Cypern.

Corona satte en stopper for oprindeligt format
Oprindeligt var planen, at kvalifikationen skulle afvikles med to kampe mod hver modstander, som vi normalt kender det fra europæiske kampe. Men grundet Covid-19 er det meget vanskeligt at komme ind og ud af mange lande, herunder Israel. Derfor har det internationale basketball-forbund (FIBA) besluttet, at kampene skal afgøres på neutral grund, hvor holdene spiller én afgørende kamp mod hinanden.

Præcise tidspunkter for kampstart bliver meldt ud i løbet af de kommende dage.

TAK FOR NU, TYSON!
05 jul 2025

TAK FOR NU, TYSON!

Vi siger tak for nogle fine måneder i Bears-truppen til Tyson Tucker, der har...
GEORGISK MODSTAND I FØRSTE RUNDE
02 jul 2025

GEORGISK MODSTAND I FØRSTE RUNDE

Det bliver georgiske BC Kutaisi 2010, der bliver modstanderen i første runde af kvalifikationen...
TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
NEWS ARCHIVE