Bears vej i Europa nu på plads

Bakken Bears’ vej i europæisk basketball er blevet afgjort efter juli måneds to lodtrækninger.

Bakken Bears deltager i Basketball Champions League, hvor holdet skal igennem tre kvalifikationsrunder, hvis drømmen om deltagelse i hovedturneringen skal gå i opfyldelse.

I første kvalifikationsrunde er modstanderen de engelske mestre, Leicester Riders. 20. september i Leicester, 22. september i Aarhus

I en evt. anden kvalifikationsrunde er modstanderen vinderen af kampen mellem Hapoel Tel Aviv fra Israel og Spirou Charleroi fra Belgien. 26. september på udebane, 29. september i Aarhus.

Skulle Bears nå tredje runde venter UCAM Murcia fra Spanien. 1. oktober i Aarhus og 4. oktober i Spanien.

Hvis Bears kvalificerer sig til Basketball Champions League åbnes turneringen med en kamp i Aarhus den 10. oktober. Her er modstanderen de franske mestre fra Le Mans. De øvrige hold i puljen er Ventspils (Letland), Avellino (Italien), Anwil (Polen), Ludwigsburg (Tyskland), Banvit (Tyrkiet) og endnu et hold fra kvalifikationen.

Lykkes det ikke for Bears at kvalificere sig til Basketball Champions League, deltager de danske mestre i FIBA Europe Cup, hvor holdet er i gruppe E. Modstanderne her er Steaua Bucharest fra Rumænien samt et hold fra Basketball Champions League kvalifikationen og et fra FIBA Europe Cups kvalifikation. Førstnævnte bliver taberen af opgøret mellem Sigal Prishtina fra Kosovo og de hollandske mestre fra Donar Groningen, mens sidstnævnte bliver vinderen af 2. rundeopgøret mellem Keravnos (Cypern) og vinderen af Kongsberg (Norge)-Cherkaski Mavpy (Ukraine), der mødes i første runde.

FIBA Europe Cup starter den 17. oktober.

Billetsalget til kvalifikationskampen mod Leicester Riders åbner medio august.

GEORGISK MODSTAND I FØRSTE RUNDE
02 jul 2025

GEORGISK MODSTAND I FØRSTE RUNDE

Det bliver georgiske BC Kutaisi 2010, der bliver modstanderen i første runde af kvalifikationen...
TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
NEWS ARCHIVE