2016-02-21

REFERAT

Det var ligaens nr. 2 mod nr. 3, der denne søndag eftermiddag skulle afgøre, hvem der i givet fald ville få den nemmeste vej til en eventuel finale.
Team FOG Næstved har på de bedste dage et hold, der for alvor kan tage kampen op mod både Horsens og Bakken – for ganske få dage siden skulle kampen mellem netop Næstved og Horsens i overtid for at finde en vinder.
Kampen startede i et højt tempo med begge hold fokuseret – ikke mindst Carles Bivia, der satte sine tre første skud. Også Darko Jukic ville være med – og Bakken Bears bragte sig hurtigt foran med 14-4.
Efter tre udskiftninger hos hjemmeholdet kom der grus i maskinen – og gæsterne forstod at udnytte dette – godt hjulpet af hyppige straffekast. Men igen var Bakken Bears i kontrol, og kunne efter de første 10 minutter notere sig en solid føring på 20-13.
Anden periode var en smule rodet, og da hjemmeholdet havde store udfordringer med deres rebound (ikke mindst under egen kurv) – ja så var stillingen pludselig 28-26. Som set mange gange tidligere, skal der kun ganske lidt til at ændre på situationen – og et par perfekte angreb og scoringer fra både Darko Jukic og Nicolai Iversen bragte Bakken Bears foran med 39-30 da begge hold gik til pause.
Så alt tydede på, at en ganske velbesøgt Vejlby Risskov Hal en sådan regnfuld søndag eftermiddag ville få den ønskede sejr til hjemmeholdet.
Bakken Bears var tilsyneladende i fortsat kontrol (med få undtagelser) – hele tiden lige nogle point foran gæsterne fra Næstved, der dog skal have stor ros for hele tiden at tage kampen op og kæmpe for sejren.
Ikke mindst var det tydeligt, at Næstved brugte deres fysik i situationer, hvor Bakken Bears ofte var i problemer. Og så hjalp det virkelig, at Morten Sahlertz, efter i første halvleg at have store vanskeligheder med at ramme, nu pludselig overtog scenen med hele 15 point i denne 3. periode (han var ganske enkelt brandvarm i disse minutter).
Næstved svarede godt igen – og var hele tiden farlige. Efter de 30 minutter var Bakken Bears fortsat oppe med 9 point (perioden sluttede 23-23) – og stillingen var nu 62-53.
Næstved kæmpede fortsat for chancen – og et par minutter inde i 4. periode var hjemmeholdet kun foran med 66-62.
Herefter havde Bakken Bears nogle minutter med stor koncentration og stærkt spil med en anfører (Nicolai Iversen), der gik foran i begge ender af banen med effektive scoringer og fight under egen kurv.
Også Carles Bivia, Thomas Lærke, Keane Thomann og Michel Diouf noterede sig for flotte scoringer midt i sidste periode, hvor kampen endelig blev afgjort.
Kampen sluttede med en sejr til hjemmeholdet på 88-78 …… og den vigtige 2. plads efter grundspillet er nu sikret.
For gæsterne scorede Aleksander Vasic 11 point, Darris Santee ligeledes 11 point samt Alexander Bak 15 og Caleb Walker 18
For hjemmeholdet blev hele 6 spillere noteret for 10+ ….. nemlig Michel Diouf med 10, Thomas Lærke med 11, Nicolai Iversen med 12,  Carles Bivia med 14, Darko Jukic med 15 og Morten Sahlertz med 17 point.
Næste kamp for Bakken Bears er torsdag den 25. februar kl. 18.15 mod Hørsholm
25 mar 2024

Storsejr gør Bears klar til lørdagens topopgør mod Horsens

Foran et påskestemt publikum på over 1100 tog Bakken Bears mandag aften en storsejr...
Playoff-topbrag i ferien
22 mar 2024

Playoff-topbrag i ferien

Inden playoff-braget mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits går i gang på mandag, er...
Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde
22 mar 2024

Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde

For første gang nogensinde afvikles en Europa Cup finale i basketball i Danmark. Det...
Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse
21 mar 2024

Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse

Bag en såkaldt Double Double af Sylvester Berg, med 19 point og 15 rebounds,...
NEWS ARCHIVE