2016-03-01

Referat

Bakken Bears fik sejr nummer 20 i kamp nummer 25, da holdet tirsdag vandt tv-kampen mod Team Fog Næstved 88-81. Bears hang efter i størstedelen af første halvleg, men efter pausen var bjørnene i front.

Næstveds Alexander Bak startede ud som lyn og torden, og han scorede hjemmeholdets første 11 point. For Bears var Darko Jukic bedst fra start med udeholdets første syv point. Næstved kom foran 13-5, 16-9 og senere 18-11 inden Bears sluttede godt af med tre treere – to af Shawn Glover og en af Mikkel Plannthin – mens Næstved sluttede af med fire point fra Chris Gabriel. 22-20 efter ti minutter.

Bears kom for første gang foran 24-23 efter et godt indhop af Nicolai Iversen og kort efter var bjørnene foran 32-26, men et 7-0 run af hjemmeholdet gav dem momentum. Næstved var foran 42-40 efter Aleksandar Vasic ramte tre straffekast kort før pausesignalet lød. Bears kunne kigge tilbage på en første halvleg, hvor holdet var med efter at have skudt godt udefra, men reboundet håbløst. Næstved førte den statistik 21-13 ved pausen.

Tredje periode blev Bears’ bedste. Bears rykkede fra Næstved og førte syv minutter inde i perioden 60-49 efter treere af velspillende Plannthin og Sebastian Åris. Selvom Chris Gabriel og Caleb Walker fortsatte med at score, fik Næstved ikke hentet afgørende ind, og Bears førte 66-56 ved den sidste periodepause.

Fjerde quarter var stort set en stor udveksling af scoringer. Først ved 84-70 kom Næstved på et mindre run – 6-0 – men en treer af Morten Sahlertz lukkede kampen endegyldigt ned.
Så hjalp det kun kosmetisk at Darris Santee ramte en treer samtidig med slutsignalet.

Næstved ligger fortsat på tredjepladsen, to point foran Svendborg, mens Rabbits har to kampe i hånden. Næstved mangler at møde Stevnsgade, og vinder sjællænderne som ventet den kamp skal Svendborg vinde alle deres tre resterende kampe for at nå tredjepladsen – Rabbits mangler en udekamp mod Horsens IC og to hjemmekampe mod Randers Cimbria og Bakken Bears.

Topscorer for Bears var Shawn Glover med 21 point, som han supplerede med syv rebounds, mens Darko Jukic scorede 20 point og tog 9 rebounds. Mikkel Plannthin scorede 11 point og havde fem assists og Nicolai Iversen scorede 10 point på bare 13 minutters spilletid. Carles Bivia havde flest assist – ni stk.

For Næstved scorede Caleb Walker 25 point, mens Alexander Bak nåede 20.

Næste opgave for Bears er fredagens udekamp mod Stevnsgade – en forsmag på kvartfinalen mellem de to hold.

ÅRETS FØRSTE POKAL UDDELES I WEEKENDEN!
22 jan 2025

ÅRETS FØRSTE POKAL UDDELES I WEEKENDEN!

Pokalfinalen venter, og blot to hold har muligheden for at vinde den første af...
SIKKER BEARS-SEJR
20 jan 2025

SIKKER BEARS-SEJR

Hvis noget kan defineres som et lokalopgør, må det være kampene mellem Bakken Bears...
SKAL DU MED TIL POKALFINALEN 2025?
17 jan 2025

SKAL DU MED TIL POKALFINALEN 2025?

Vi har arrangeret en fælles bustur til pokalfinalen, og vi vil gerne have dig...
Sikker sejr efter god 1. halvleg
14 jan 2025

Sikker sejr efter god 1. halvleg

Grundlagt af en stærk og fokuseret første halvleg, fik Bakken Bears en sikker sejr...
NEWS ARCHIVE