2016-11-10

 

Stor sejr over Cimbria

Efter en strålende start på tredje periode, hvor Bears gik på et 28-4 run i de første seks minutter, slog Bakken Bears Randers Cimbria 119-74.

Bears spillede virkelig godt fra start, hvor klubbens nye estiske spiller Kristjan Kitsing åbnede med en trepointføring. Bears nåede foran 18-5 inden Randers Cimbria anført af Chris Nielsen kom i gang angrebsmæssigt. Imidlertid ramte Bears fem treere i første periode, og det gjorde, at Cimbria ikke for alvor fik hentet ind. Bears vandt perioden 30-20.

Anden periode blev faktisk vundet af udeholdet, der dog aldrig var tættere på end de 9 point, som Bears førte med ved midtvejspausen (52-43). Eric Kibi spillede en fornem periode med 11 point, mens Chris Nielsen med 15 point var mest scorende på banen i første halvleg.

Præcis som i starten af første halvleg, åbnedes kampens anden halvdel med en treer af Kristjan Kitsing og det blev indledningen på et uvejr i Randers’ forsvarsende. Efter Bonell Colas’ reducering til 47-61 scorede Bears hele 19 point i træk til 80-47. Herefter fik Randers et fint 9-1 run, men det forhindrede ikke Bears i at føre 88-58 inden sidste periode.

Bjørnene rullede videre i fjerde quarter, og midtvejs i perioden scorede Bears 14 point i træk inkl. dunks af både DeVaughn Akoon-Purcell, Keane Thomann og Kristjan Kitsing. Bears vandt 119-74 og klatrede med sejren tilbage på ligaens andenplads med fem sejre i seks kampe. Andenpladsen deles med Svendborg Rabbits, der også har fem sejre, men i otte opgør. Øverst ligger HIC med 6 vundne kampe i lige så mange forsøg. Cimbria ligger nr. fem i tabellen (4 sejre, 4 nederlag).

Mest scorende for Bears var DeVaughn Akoon-Purcell med 19 point (foruden 7 rebounds), mens Michel Diouf og Kristjan Kitsing hver scorede 15 point og tog hhv 7 og 6 rebounds.

For Randers scorede Chris Nielsen 24 point, mens Eric Kibi sluttede på 13.

Bears leverer comeback og holder den ubesejrede stime efter sejr i Valby Hallen
09 dec 2023

Bears leverer comeback og holder den ubesejrede stime efter sejr i Valby Hallen

Kampen mod BC Copenhagen skabte flere problemer for Bears, der begynder kampen med at...
Taurus Julefrokost 2023 er første skridt i BearsEVENT
08 dec 2023

Taurus Julefrokost 2023 er første skridt i BearsEVENT

Fredag 8. december lægger Bakken Bears rammer til Taurus Ejendomsadministrations julefrokost. Dette er et...
Bakken Bears står overfor svær udebanetur til Valby Hallen
08 dec 2023

Bakken Bears står overfor svær udebanetur til Valby Hallen

9. december skal Bakken Bears en tur til København til et opgør mod BC...
Bakken Bears vinder tredje europæiske kamp i træk – i Svendborg
06 dec 2023

Bakken Bears vinder tredje europæiske kamp i træk – i Svendborg

For første gang i historien mødtes to danske basketballhold onsdag aften i en europæisk...
NEWS ARCHIVE