thomas_laerke-w420

Games | 2016-12-13

Bakken Bears vs. BC ARIS (GRÆK.)

NEDERLAG TRODS FLOT INDSATS

Det blev et nederlag imod græske Aris, men Bakken Bears kæmpede godt imod og var med i kampens første tre perioder. Da buzzeren lød efter tredje periode var bjørnene blot bagud med et enkelt point, men bolden var i luften og røg sekundet senere i kurven til føring på 60-56. Kort efter ramte Aris et par treere mere og så var kampen knækket.

Bears var ellers fint med i hele første halvleg. Især Adama Darboe startede godt og scorede ni point i første periode, og Bears kunne gå til pause efter de første ti minutter (22-20). I anden periode var Will Cummings bedste mand og han var – sammen med Darboe mest scorende i kampens første 20 minutter med 12 point. Aris førte 39-36 ved halvlegspausen efter en fin afslutning til stor tilfredshed for de mange tilrejsende fans.

I tredje periode kom Bears-topscorer DeVaughn Akoon-Purcell bedre med scoringsmæssigt og han satte syv point på tavlen. Alligevel var Bears ved at blive hægtet af, da Aris bragte sig foran 55-47 med tre minutter igen. Mike Gesell, der også scorede syv point i perioden ramte en toer og en treer, så føringen blev skåret til blot et point, 57-56, men Vassilis Xanthopoulos satte sin treer fra omkring midterlinjen, så Aris førte 60-56.

Michael Jenkins og samme Xanthopoulos åbnede fjerde periode med at ramme to treere og stærke Tadija Dragicevic scorede til føring på 68-56 for Aris. Mike Gesell ramte efterfølgende en treer, men Bears havde ikke energien til at dække lige så godt op som i de første tre perioder og Aris ramte hele seks trepointscoringer i kampens sidste ti minutter.

Mest scorende for Aris var Will Cummings med 19 point, mens Dragicevic scorede 18. Xanthopoulos spillede en virkelig stor kamp med 12 point – en treer til at lukke tredje periode og ni point i sidste periode – og han supplerede med syv rebounds og fem assists.

For Bears scorede DeVaughn Akoon-Purcell 21 point og han tog otte rebounds. Thomas Lærke scorede 15 point, Adama Darboe scorede 14 point, mens Mike Gesell scorede 12.

Kampen sluttede et urimeligt hård program for Bears – fire kampe på en uge – og der er nu otte dage til at restituere inden næste kamp – udekampen i Monaco, som samtidig er den sidste inden jul. Kampen spilles onsdag den 21. december.

Kampens resultat:

78-92

Dato:

tirsdag 13. december 2016

Tid:

18:30

Arena:

Vejlby-Risskov Hallen

Se statistikken

FOROMTALE: BEARS MOD GRÆSK TOPHOLD

Der tages hul på niende spillerunde i gruppespillet i dette års Basketball Champions League, og tirsdag aften tager Bakken Bears imod Aris Thessaloniki i Ceres Arena. Grækerne har vundet 5 af deres 8 kampe i puljen og ligger på en øjeblikkelig fjerdeplads, Bears har vundet en enkelt og ligger i skrivende stund på sidstepladsen i gruppe A. Der er spillet ti kampe i den meget stærke græske liga på nuværende tidspunkt, og Aris ligger på femtepladsen med seks sejre og fire nederlag.

Bakken Bears var ikke langt fra for alvor at være med i det første opgør, men endte desværre med at tabe 82-66 i den græske heksekedel. Til trods for at byens bjørne kom bagud og tabte første periode 31-14 lykkedes det dem at holde sig indenfor en ’overskuelig’ pointafstand. Sylvester Berg kom på banen sidst i 2. periode og scorede 9 point i streg for Bears og halvlegsstillingen blev 56-40. Bears ’steppede’ forsvaret op i 3. periode og holdt grækerne på kun 8 point, og de første 6 minutter af 4. periode scorede Aris kun 2 point. Ved stillingen 66-61 i grækernes favør brændte Bears et lay-up og den efterfølgende Aris scoring eliminerede sejrsmulighederne definitivt. DeVaughn scorede 14 point og både han og Michel Diouf tog 9 rebounds. Bears out-reboundede Aris 49-39 i kampen. For grækerne blev mest scorende Devyn Marble med 21 og Theodoris Zaras med 17 point. Zaras havde sammen med Will Cummings og Vassilis Xanthopoulos 3 steals og Xanthopoulos førte Aris med 6 assists. Og endelig havde Eric Buckner 3 blocks og 7 rebounds.

Aris BC’s trup er både stærk og dyb. Den græske small forward Vlado Jankovic snitter 14,2 point og 7,2 rebounds pr. kamp. Small forward Devin Marble 12,2 point og 2,4 stjålne bolde pr. kamp. Shooting guard Michael Jenkins 15,2 point pr. kamp. Point guard Will Cummings snitter 13,4 point og 2,4 stjålne bolde pr. kamp. Ellers må det siges at være et stærkt hold og der er god spredning på scoring, rebounds og assists.

For Bears er det fjerde kamp på en uge, men efter udekampe i Tjekkiet, Svendborg og Horsens, er det første kamp i eget sogn. Kampen spilles i Ceres Arena – tip off kl. 18.30.

Hovedsponsorer

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by