thomas_laerke-w420

Games | 2017-12-06

Bakken Bears vs. Nevezis BC

STORT NEDERLAG KOSTER FØRSTEPLADSEN

Det blev en røvfuld af de større, da Bakken Bears i den sidste puljekamp i FIBA Europe Cups gruppe B tog imod BC Nevezis fra Litauen. Bears bliver med nederlag på 64-90 nummer to i puljen og får dermed et sværere udgangspunkt i det andet gruppespil.

Udeholdet var klogere, stærkere og smartere og allerede fra første periode var den stødpude på 15 point som Bears havde elimineret. Nevezis førte med 29-9 og ramte alene i første periode syv trepointscoringer. I anden periode fortsatte litauerne, og hvis de missede deres skud havde de evnen til at lægge rebounden i kurven. Der var litauer-føring på hele 51-23 ved halvlegspausen!

Det blev marginalt bedre i tredje periode, men uden Bears kom tæt på. I fjerde Bears fik Bears reduceret, så holdet kun var bagud med seks point i den samlede stilling – altså medregnet de 15 point holdet startede med – men Tamulis ramte to treere i fjerde periode og Bears kom aldrig tæt på.

Topscorer for Bears var Michel Diouf, der scorede 20 point som blev suppleret med 8 rebounds, mens DeVaughn Akoon-Purcell scorede 18 point. For Nevezis scorede Justas Tamulis 19 point.

 

Kampens resultat:

64-90

Dato:

onsdag 06. december 2017

Tid:

18:30

Arena:

Vejlby-Risskov Hallen

Se statistikken

FOROMTALE: FØRSTE- OG ANDENPLADSEN SKAL FORDELES

Både Bakken Bears og BC Nevėžis er kvalificeret til videre deltagelse i FIBA Europe Cup eftersom holdene i de fem første kamp har opnået hhv fire og tre sejre. På tredjepladsen ligger russiske Avtodor med to sejre, men eftersom russerne har tabt begge opgør imod litauiske Nevėžis, kan russerne ikke overhale Nevėžis.

I sidste spillerunde mødes de to tophold, når Bakken Bears tager imod BC Nevėžis i en kamp, der afgør hvem der skal vinde puljen. I tilfælde af pointlighed imellem de to hold afgør de indbyrdes kampe hvem der slutter øverst, og Bears har her en stødpude på 15 point som Bears vandt det første opgør med (86-71) – med andre ord kan Bears vinde puljen selv i tilfælde af et nederlag på op til 15 point.  Hvis Nevėžis vinder med præcis 15 point og det således er lige i de indbyrdes kampe, vil den samlede målscore være afgørende og her vil Bears være bedst.

BC Nevėžis har et internationalt hold med spillere fra Rusland, USA, Kroatien, Ukraine, Letland og Litauen. Russiske Valerii Likhodei har været det helt store scoop for litauerne. Den 205 cm høje forward har erfaring fra nogle af de helt store klubber i Europa og fra europas bedste klubturnering, Euroleague. Han er basketball-uddannet i CSKA Moskva og har siden spillet i bl.a Samara, Lyubertsy, St. Petersborg, Lokomotiv Kuban, Unics Kazan og Khimki. Og som bonus har Likhodei spillet EM-kvalifikationskampe på det russiske landshold.

Siden det første opgør mellem holdene har to spillere forladt Nevėžis. Amerikanske Malcolm Grant har forladt klubben uden at spille et nyt sted endnu, mens Rihards Kuksiks er taget til Pesaro i den italienske Serie A.

Bears har en gang tidligere mødt et hold fra Litauen. I januar 2016 spillede Bears mod Juventus Utena med sejr til litauerne til følge i begge opgør. Der skulle dog overtime til, da holdene mødtes i Aarhus.

Det andet gruppespil starter onsdag den 20. december – vinderen af puljen får en hjemmekamp, mens nummer to skal indlede gruppespil to med at rejse.

Hovedsponsor
Nybolig Erhverv
Danbolig
Kaj Ove Madsen

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by