2018-10-17

Første periode begyndte med god atmosfære i hallen, og det udnyttede Michel Diouf til at score to point efter et flot gennemspillet angreb. Kampen begyndte i højt tempo, og udeholdet fra Bucuresti scorede selv på sit første angreb. Bakken Bears kom dog bedre ud end rumænerne, og særligt Darko Jukic var brandvarm med fem hurtige point. En dum fejl af Ryan Evans på et trepointsskud bringer dog udeholdet tilbage i kampen. Bakken Bears formøblede på få minutter en føring på 9-2 til stillingen 9-9. Hjemmeholdet virkede bestemte ikke tilfredse med de seneste par minutter, og det fik dem til at skrue tempoet op. Med syv ubesvarede point var stillingen nu 16-9. Dette fik rumænerne fra Steaua Bucuresti til at tage sin første timeout. Hjemmeholdet virkede til at have fundet rytmen, og aarhusianerne fik Vejlby-Risskov Hallen til at eksplodere, da forsvaret stjal bolden og drev den frem til et spektakulært dunk af Hayden Dalton.
Første periode sluttede med en fremragende treer af Adama Darboe. Bakken Bears kunne dermed gå ind til anden periode med en føring på 28-19.

Bakken Bears åbnede anden periode rigtig solidt rent forsvarsmæssigt, og man var samtidig enormt effektive i den anden ende. To angreb i træk med en treer til henholdsvis Thomas Lærke og Adama Darboe tvang føringen op på 36-21, hvilket fik rumænerne til at tage timeout. Kampen havde fortsat samme tempo og intensitet, hvor begge hold gav den hele armen i duellerne. Bjørnene virkede dog til at have et lille overtag, og det bragte holdet op med kampens indtil videre største føring på 17 point til stillingen 40-23 med tre minutter tilbage inden pausen. Udeholdet fra Steaua Bucuresti virkede til at blive en smule trætte mod slutningen. Opdækningen var ikke rigtig til stede, og Bakken Bears kom til rigtig mange lette og åbne scoringer. Steaua Bucuresti formåede kun at score ni point i tredje periode, og udeholdet fra Rumænien havde helt bestemt noget at tale om, da de gik ind til pausen. De kunne kigge op på scoringstavlen på vej ud ad hallen og se den vise 54-28 til hjemmeholdet fra Bakken Bears.

Tredje periode åbnede med lighedstegn til de to foregående. Danskerne lagde ud med effektivt angrebsspil med scoringer på næsten hvert eneste. Udeholdet kom ikke til ret mange åbne muligheder, og de smed ofte bolden væk som følge af godt forsvarsspil af Bears. Rumænerne kommer en lille smule bedre med mod slutningen af tredje periode, hvor hjemmeholdet spillede en smule ukoncentreret og smed et par bolde væk. Head coach Steffen Wich var ikke tilfreds med, hvad han så til trods for den store føring. Der blev straks taget timeout. Den lille pause bragte i den grad gnisten tilbage for Bears-spillerne. Man spillede igen med højt tempo, og udeholdet fra Steaua Bucuresti kunne ikke følge med. Bjørnene kunne dermed lukke tredje periode med en føring på 75-41.

Fjerde periode åbnede en smule kaotisk med flere ukoncentrerede angreb fra Bears’ side. De første to minutter forløb uden scoringer til det aarhusianske hjemmehold. Der skulle gå lige knapt tre minutter, før Tobin Carberry kunne sætte point på tavlen med to straffekastsscoringer. Thomas Lærke satte dog fut i hallen med en flot aktion, hvor han driblede forbi modstanderen og blev fejlet på sin scoring. Dette var dog periodens bedste aktion, da begge hold kæmpede med at få spillet til at hænge ordentligt sammen. Begge mandskaber brændte alt for mange chancer og smed flere unødige bolde væk. Koncentrationen virkede til at være brugt op med fem minutter tilbage af kampen. Bakken Bears virkede en smule påvirket af, at kampen reelt var afgjort, og det samme gjorde udeholdet fra Steaua Bucuresti. Bears virkede dog til at ville give publikum noget at gå hjem på, og man satte flere flotte angreb sammen, og særligt amerikanske Ryan Evans virkede brandvarm med mange scoringer. Bears lukkede solidt kampen af og kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret med slutstillingen 100-66.

Tobin Carberry og Ryan Evans leverede begge en double-double i dagens kamp med henholdsvis 19 og 18 point med 10 rebounds hver.

 

25 mar 2024

Storsejr gør Bears klar til lørdagens topopgør mod Horsens

Foran et påskestemt publikum på over 1100 tog Bakken Bears mandag aften en storsejr...
Playoff-topbrag i ferien
22 mar 2024

Playoff-topbrag i ferien

Inden playoff-braget mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits går i gang på mandag, er...
Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde
22 mar 2024

Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde

For første gang nogensinde afvikles en Europa Cup finale i basketball i Danmark. Det...
Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse
21 mar 2024

Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse

Bag en såkaldt Double Double af Sylvester Berg, med 19 point og 15 rebounds,...
NEWS ARCHIVE