2018-11-21

Bakken Bears åbnede kampen mod Z Mobile Prishtina som så mange gange før i denne sæson med effektivt angrebsspil. Tylor Ongwae og Tobin Carberry åbnede kampen med de første scoringer til danskerne. Det betød, at aarhusianerne var foran med 7-2 foran nogle veloplagte hjemmetilskuere fra Kosovo. Et par sløsede fejl fra Bakken bragte dog hjemmeholdet tilbage i kampen, og efter fire minutters spil havde østeuropæerne bragt sig foran med 12-9. De danske mestre fra Bakken Bears var i kampens indledning kommet under et tryk, som de ikke tidligere havde været under i turneringen. Dette kunne meget vel vise sig at blive den største test indtil videre. Hjemmeholdets publikum lagde et enormt tryk på danskerne. Bakken Bears havde store vanskeligheder med at finde de nemme løsninger, og man tog i stedet de svære skud. Afslutningerne gik desværre for aarhusianerne ikke i kurven. Hjemmeholdet kom meget lettere til scoringer, og de udnyttede Bakken Bears’ fejl til fulde. Spillet fra Bakken Bears virkede forhastet og uden overblik. Første periode sluttede med en føring til Prishtina på 27-16.

Bakken Bears kom bedre ud til anden periode med to hurtige scoringer indledningsvist fra Tylor Ongwae og Thomas Lærke. De to hurtige scoringer fik hjemmeholdets træner til at foretage en timeout. Der var for dem ingen grund til at lukke Bears for meget tilbage i kampen til trods for forspringet. Prishtina skulle jagte en sejr på 25 point, hvis de skulle overtage førstepladsen fra danskerne. Særligt Thomas Lærke virkede oplagt på at bringe balance i regnskabet. Danskeren kom varm ud til anden periode og skød tre treere til udligning 29-29. Thomas Lærke sørgede efterfølgende for Bakken Bears første føring i kampen med endnu en treer halvvejs inde i anden periode. Aarhusianerne havde fået styr på tingene i anden periode, og man spillede sit vante spil med tålmodige angreb og fri skud. Prishtina spillede fortsat glimrende basket, men de havde problemer med at trække fra Bears igen.

Tredje periode åbnede lidt mere stille og roligt i forhold til de to forrige perioder. Begge hold var ikke helt skarpe i angrebsspillet, men det ændrede ikke på, at Bakken Bears fortsat kunne stå for føringen i kampen. Danskerne trak gradvist fra i tredje periode, og det fik Prishtina-træneren til at tage en timeout for at banke et sidste håb ind i sine spillere med sammenlagt tretten minutter tilbage af kampen. Lige lidt hjalp det dog, og Bakken Bears kunne mod slutningen af tredje periode trække yderligere fra. Særligt Thomas Lærke fortsatte med at volde problemer for Prishtina. Danskeren skød indtil videre 75 procent (6/8) bag trepointslinjen. Perioden sluttede med en føring på ni point til Bakken Bears.

Fjerde og sidste periode åbnede med Bakken Bears som det dominerende hold. Det begyndte at ligne den samme kamp, som udspillede sig i Vejlby-Risskov Hallen i det første opgør. Prishtina gjorde, hvad de kunne, men danskerne trak fra til sidst. De danske mestre førte med hele 20 point efter fire spillede minutter af fjerde periode. Prishtinas mulighed for at stjæle førstepladsen i gruppen for forduftet for længe siden, og det kunne man også mærke på spillet og attituden i kampen. Hjemmeholdet virkede til at have sat alle kræfter ind tidligere i kampen, da man også bragte sig foran med 12 point. De formåede dog ikke at holde det nødvendige momentum for at slå et stærkt Bears-mandskab. De traditionsrige hold fra Kosovo virkede til at have accepteret, at man ville gå videre fra gruppen som toer. Kampen fik dog en smule spænding til sidst, eftersom det tydeligvis virkede som om, at Bakken Bears jagtede de magiske 100 point for femte gang i det europæiske gruppespil. Danskerne lykkedes med det lige til sidste, og de kunne rejse hjem til Danmark som gruppevinder med en sejr på 100-77.

25 mar 2024

Storsejr gør Bears klar til lørdagens topopgør mod Horsens

Foran et påskestemt publikum på over 1100 tog Bakken Bears mandag aften en storsejr...
Playoff-topbrag i ferien
22 mar 2024

Playoff-topbrag i ferien

Inden playoff-braget mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits går i gang på mandag, er...
Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde
22 mar 2024

Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde

For første gang nogensinde afvikles en Europa Cup finale i basketball i Danmark. Det...
Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse
21 mar 2024

Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse

Bag en såkaldt Double Double af Sylvester Berg, med 19 point og 15 rebounds,...
NEWS ARCHIVE