Hayden Dalton kræver fuldt fokus trods videre avancement

Bakken Bears kom onsdag aften tilbage på sejrssporet efter to nederlag i træk på den europæiske scene i FIBA Europe Cup. De danske mestre og sidste års semifinalister i den prestigefyldte turnering besejrede ganske overbevisende finske Kataja Basket på hjemmebanen i Vejlby-Risskov Hallen med 102 – 58 og sikrede sig videre avancement til 1/8-finalerne inden sidste spillerunde mod russiske Avtodor Saratov. Bakken Bears spillede fremragende basketball og vendte tilbage til de samme dyder fra tidligere på året. Den genfundne form glæder også kampens spiller, Hayden Dalton:

“Træneren (Steffen Wich, red.) og spillerne har talt meget om at få vores hurtige spil og energi tilbage på banen. Vi skulle genfinde vores flotte angrebsspil og disciplinerede forsvarsspil fra tidligere på sæsonen. Hvis vi kunne være i stand til dette, så ville vi have glimrende muligheder for at gøre arbejdet færdigt. Det var vigtigt at løbe med modstanderen og være uselvisk ved at fordele bolden, og det synes jeg, at vi løste fremragende i dag. Vi spiller bedst, når alle spillere får mulighed for at røre bolden. Det er en holdindsats, og når man deler bolden, sikrer man sig samtidig den bedste og mest åbne scoringsmulighed.”

22-årige Hayden Dalton viste igen glimrende form og scorede 16 point og hev 8 rebounds til sig. Den 203 centimeter høje forward snittede imponerede 17 point og og 8 rebounds i sin tid i college, og han nærmer sig de samme stats med den nuværende form. Den ydmyge og unge amerikaner var dog ikke meget for at rose sin egen indsats. Han kastede i stedet sin kærlighed til selve spillet og sine holdkammerater:

“Jeg elsker bare at spille basketball. Så simpelt er det. Jeg elsker den gruppe af spillere, vi har i truppen. De var i stand til at finde mig i de rigtige positioner, hvor jeg var åben til at score. Alt kredit skal gå til resten af holdet for min præstation i aftenens kamp.”

Hayden Dalton og resten af Bakken Bears sikrede sig som sagt videre avancement til knockoutfasen i 1/8-finalen med sejren over finske Kataja Basket inden sidste spillerunde mod førerholdet fra Avtodor Saratov. De danske mestre kan dog fortsat sætte sig på førstepladsen i gruppen ved at slå det russiske mandskab i Vejlby-Risskov Hallen med 11 point eller mere. Aarhusianerne kan potentielt sikre sig en bedre lodtrækning til 1/8-finalen med en førsteplads i gruppen, og Hayden Dalton kræver derfor fuldt fokus i den sidste kamp:

“Vi har sikret os en plads i slutspillet, men vi bliver fortsat nødt til at fokusere fuldt ud på den næste kamp mod Avtodor Saratov i næste uge. Det må ikke blive en sovepude, at vi allerede er gået videre. Vi skal fortsætte vores momentum. De slog os sidste gang på deres hjemmebane, men jeg er sikker på, at vi kan slå dem på hjemmebane og forhåbentlig sikre førstepladsen i gruppen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan.”

Kampen mellem Bakken Bears og Avtodor Saratov spilles onsdag den 6. februar klokken 18:30 i Vejlby-Risskov Hallen.

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
Spotlight med fysisk coach Andreas KC
22 apr 2024

Spotlight med fysisk coach Andreas KC

Hvem er det der holder bjørnene flyvende, specielt når de har et presset kampprogram? Det...
”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen
19 apr 2024

”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen

Sæsonens syvende møde mellem Bakken Bears og Svendborg kommer ifølge Bakken Bears’ anfører til...
NEWS ARCHIVE