Nationalitet: Guam/Amerikansk

Født: 19.06.1996

Højde: 208 centimeter

Vægt: 107 kg

Position: Center

Sponsor: Handelsbanken

Debut:17.09.2019 mod Keravnos (Cypern)

Instagram: Jgalloway_5

Bakken Bears hentede i august den sidste brik og fuldendte truppen med den 23-årige Jonathan Galloway, der indleder sin professionelle karriere med en kontrakt hos de regerende danske mestre. Galloway er en 208 centimeter høj center og landsholdsspiller fra Guam. Den unge center har fået sin basketball-uddannelse hos det amerikanske college University of California Irvine, der forrige sæson havde sit bedste år nogensinde. Galloway vandt med UC Irvine Big West Conference og nåede anden runde af NCAA-slutspillet. Den unge center opnåede også stor personlig succes i sin tid på college-holdet. Hovedpersonen kommer til Bakken Bears med fornemme meritter i form af kåringen som den bedste forsvarsspiller i sin conference tre år i træk. En yderst imponerende bedrift, som aldrig nogensinde er set tidligere. Bakken Bears har i Jonathan Galloway fået en forsvarsspecialist, og disse kompetencer vil uden tvivl supplere holdet rigtig fint. Selvom centeren allerede har fremragende forsvarsmæssige kvaliteter, er han fortsat sulten for at lære og udvikle sig, og derfor var Bakken Bears også det perfekte match for ham.

”Bakken Bears var det rette fit for mig, eftersom klubben har en historik for at udvikle spillere, og jeg ved, at træner-teamet lægger meget stolthed i det. Klubbens og holdets seneste succes tiltalte mig meget. Det er kommet mange spillere igennem denne klub, som er kommet endnu bedre ud på den anden side. Det er bare et godt sted at være, hvis man gerne vil opnå succes og samtidig udvikle sig som spiller. Det er en fremragende mulighed for mig, og jeg ser meget frem til, hvad fremtiden bringer for mig og ikke mindst for klubben. ”

Jonathan Galloway benytter samtidig lejligheden til at love at yde sit absolut yderste for at hjælpe holdet i denne sæson, hvor der er et klart mål for øje:

”Jeg håber, at vi kan vinde alt, som vi deltager i. Det får os til at se gode ud, og det gør vores fans glade. Jeg ser frem til at vinde, og forhåbentlig kan vi gøre kunsten efter i Europa eller måske endda gå hele vejen. Vi bliver nødt til at forsøge. Det kræver, at vi arbejder hårdt som kollektiv, og jeg skal nok gøre min del. Man skylder sine holdkammerater at give sig fuldt ud, og det er også det indtryk, jeg vil give klubben og fansene på lægterne.”

Jonathan Galloway beviste i college sine forsvarsevner ved at snitte 7,9 rebounds pr. kamp og 1 block pr. kamp.

Tidligere klubber: University of California Irvine, USA (2015-19)

Kenyanske Tylor Ongwae går under kælenavnet ”Ty” og har været en del af Bears-truppen siden sommeren 2018. Den 28-årige forward stikker 199 centimer op i luften og vejer 93 kilo. Han blev født i den kenyanske by Kisii, men han har sin uddannelse fra USA, hvor han spillede college-basket for Ranger Junior College i Texas. De to efterfølgende år spillede han under University of Lousiana at Monroe, hvor han kunne prale at titlen som holdet mest scorende spiller i begge sæsoner. Han rejste derefter til Europa for at jagte en professionel karriere og har spillet for flere forskellige klubber. Ongwae tørnede senest ud for schweiziske Massagno, hvor han blandt andet snittede 15,3 point per kamp, 5,4 rebounds og 2,5 assists, inden han tilbage i juni 2018 skrev under på en etårig kontrakt med Bakken Bears.

Tylor er en enormt alsidig spiller, der spiller begge forward-positioner uden problemer. Hans højde og atletiske fysik giver ham en glimrende evne til at skabe plads til sin egen afslutning ved at drible til kurven eller træde tilbage for at lave et hopskud. Han besidder derudover et godt overblik, når han enten skaber plads for sine medspillere eller spiller dem fri. Forsvarsspillet er ligeledes ganske solidt, og hans fysik gør ham vanskelig at drible forbi eller skyde henover. Han er en enormt arbejdsom og disciplineret spiller.

Tidligere klubber:
University of Louisiana Monroe, USA (2013-15)
Solna Braten BK, Sverige (2015-16)
Scandone Avellino, Italien (2016)
Södertälje Kings, Sverige (2016-17)
Taranaki Mountainairs, New Zealand (2017)
SAM Basket Massagno, Schweiz (2017-18)

Nationalitet: Amerikaner

Født: 29.04.1991

Højde: 193 centimeter

Vægt:

Position: Guard

Sponsor:

Bears-spiller siden: Juli 2018

Debut: 20.09.2018

”Jeg fulgte mange af klubbens kampe sidste år, og jeg forelskede mig i holdets energi på banen. Jeg er enormt taknemmelig for at få muligheden for at vise mig frem i en klub af Bakken Bears’ format og størrelse. Aarhus er uden sammenligning den største by, jeg har repræsenteret i min karriere. Mit mål for sæsonen er at tage et skridt ad gangen, så jeg kan blive ved med at forbedre mig og dermed tjene holdet bedst muligt. Jeg er sikker på, at hvis vi holder os skadefrie og arbejder hårdt til træning, så kan det blive endnu et specielt år for Bakken Bears.”

Sådan lyder det fra en af Bakken Bears’ nye tilføjelse til truppen. Der er tale om den 27-årige amerikanske guard Tobin Carberry på 193 centimeter. Nyerhvervelsen er blevet hentet til klubben på baggrund af flotte statistikker og mundtlige anbefalinger fra den islandske og finske liga, hvor han har gjort karriere de seneste sæsoner. Guarden spillede senest for finske Salon Vilpas, hvor han snittede 14,3 point, 5,3 rebounds og skød imponerende 41,1 procent bag trepointslinjen. Carberry var i den forgange sæson med til at spille sit hold i den finske playoff-finale, hvor amerikaneren spillede en flot finaleserie.

Bakken Bears har haft et godt øje til amerikaneren over en længere periode, men hans personlige succes med Salon Vilpas i den seneste sæson gjorde udslaget i forhold til at hente ham til klubben.

”Vi har fulgt hans imponerende indtog fra tiden i den islandske liga, og efter den flotte sæson i Finland var vi ikke i tvivl om, at Tobin har noget, vi kan bruge. Han har den størrelse, vi har ledt efter på guard-pladserne, så vi kan fastholde et solidt europæisk udtryk. Samtidig har han fået utrolig pæne anbefalinger fra sine tidligere klubber og trænere med på vejen.” – lyder det fra sportsdirektør, Michael Piloz.

Tidligere klubber: Salon Vilpas

Nationalitet:Britisk/jamaikansk

Født: 17.09.1991

Højde: 206 centimeter

Vægt: 102 kg

Position: Forward

Sponsor: Nybolig Aarhus City, Bruuns Bro

Bears-spiller siden: August 2018

Debut:

Bakken Bears har hentet den jamaikanskfødte englænder Ryan Martin til klubben, og han måler ikke mindre en 206 centimeter og vejer 102 kilo. Den 26-årige forward har senest spillet i den italienske Serie B og i Slovakiet. Han er fysisk stor og stærk og kan skrabe en masse rebounds til sig. Dette kom blandt andet til udtryk, da han i sin college-tid var holdets bedste rebounder med 8,2 i gennemsnit for Tennessee Tech. Han var desuden holdet næstmest scorende spiller med 14,1 point per kamp. Dertil kommer et fornuftigt skud, og han kan også tage bolden til kurven. Ryan Martin kommer til at fungere som en slags skraldemand, og tanken er, at han kommer til at fungere i rotation sammen med Michel Diouf og Ryan Evans på de store positioner.

”Jeg ser virkelig frem til at påbegynde den nye sæson med Bakken Bears. Jeg hørte mange gode ting om klubben fra forskellige kontakter, og så gjorde klubben det fremragende i de internationale turneringer. Det var bestemt afgørende for, at det var en nem beslutning at skrive under med klubben. Jeg håber selvfølgelig, at vi i denne sæson kan tage skridtet videre i Europa, og i Danmark skal vi naturligvis vinde Basketligaen igen. Det er ikke nok for klubben at spille finaler, vi skal også vinde dem. Bakken Bears er i gang med noget specielt, og jeg ser frem til at blive en del af det.”

Tidligere klubber: STB Le Havre, Fos Ouest Provence Basket, BC Prievidza, NPC Rieti.

Nationalitet: Amerikaner

Født: 20.06.1996

Højde: 203 centimeter

Vægt: 88 kg

Position: Forward

Sponsor: AART Architects

Bears-spiller siden: August 2018

Debut:

22-årige Hayden Dalton blev hentet til Bakken Bears som den sidst mulige amerikaner, og han har skrevet under på en etårig kontrakt. Den 203 centimer høje forward spillede collegebasketball for University of Wyoming, hvor han blev færdig i sommer. Dalton snittede imponerende 17,3 point og 7,9 rebounds per kamp. Klubben har i Hayden Dalton også hentet en glimrende skytte, eftersom han skød 40 procent bag trepointslinjen.
Forwarden har desuden deltaget i Portsmouth Invitational, som er en turnering for de mest talentfulde collegespillere i USA. Amerikaneren står ydermere noteret for en enkelt kamp i NBA Summer League for Denver Nuggets, hvor han nåede at spille sammen med den tidligere Bakken Bears-stjerne DeVaughn Akoon-Purcell.

Klubbens historie kombineret med anbefalinger fra netop DeVaughn Akoon-Purcell gjorde det til en let beslutning at skifte til Danmark og Bakken Bears, fortæller Hayden Dalton.

”Jeg besluttede at komme til Bakken Bears, fordi jeg spillede med DeVaughn (Akoon-Purcel, red.) i NBA Summer League for Denver Nuggets. Han fortalte mig kun gode ting om klubben. Trænerne er gode, og spillestilen tiltaler mig meget. Jeg kan let falde ind i holdets måde at spille på. Klubben er med sin historie og succes et fremragende eksempel på, at hvis man præsterer godt, så belønner det sig i sidste ende. Det er en respekteret klub, og man kan virkelig kickstarte sin karriere, hvis man præsterer. Jeg vil give alt, hvad jeg har for klubben i denne sæson.”

”Jeg håber at vinde det danske mesterskab med Bakken Bears. Jeg mener også, at vi er favoritter til titlen. Vi skal fortsat være det bedste hold i Danmark. Vi må dog ikke tage tingene for givet, for man kommer aldrig sovende til noget. Vi skal træne hårdt og være disciplinerede. Jeg ville elske at kvalificere os til Champions League. Kvalifikationen begynder som det første, og vi skal derfor ramme vores topniveau allerede fra begyndelsen af sæsonen.”

Nationalitet: USA & Panama

Født: 16.07.1989

Højde: 201 cm

Vægt: 100 kg

Position: Power forward

Spillersponsor: ValueBuilding

Bears spiller siden: September 2017

Debut: 26.09.2017

Aktuel statistik: http://www.basketligaen.dk/Tony-Bishop

 

Tony Bishop er ny spiller i Bakken Bears – men ikke i den danske Basketliga. Tony Bishop startede nemlig sin professionelle karriere godt 100 km længere mod nord, i den nordjyske hovedstad, hvor han tørnede ud for Aalborg Vikings. Vikingerne havde en af deres bedste sæsoner nogensinde, da Bishop i 2012/13 sammen med Ryan White dannede en frygtet duo. For Bishop blev tiden i nordjylland efterfulgt af professionelle ophold i Litauen, den amerikanske D-league, Puerto Rico, den tyske Bundesliga, Panama og Japan.

Collegekarrieren blev gennemført hos Texas State University. Bishop sluttede sin collegetid med at blive udvalgt til ”all-conference 2nd team” – altså blandt de bedste ti spillere i Southland Conference.

Tony Bishop er en utrolig arbejdsom power forward, der har rigtig gode reboundevner, og som i karrieren har udviklet et ganske fornuftigt trepointskud. Bishop var således både i Aalborg og i litauiske Nevezis ligaens næstbedste rebounder, men han skød i begge sine to første sæsoner godt under 20% på trepointdistancen.

Tony Bishop har siden 2014 optrådt på Panamas landshold og deltog i sommeren 2017 i Syd- og Mellemamerikas kontinentale mesterskab, der blev afviklet i Argentina, Columbia og Uruguay. Her var Bishop turneringens sjettebedste scorer og 12.-bedste rebounder.

 

Bonusinfo: Tony Bishop præsterede i august 2017 en double-double (10 point og 10 rebounds) imod det amerikanske landshold. Blandt USA’s profiler er Marshall Plumlee og Darrun Hilliard, der spiller for hhv. Los Angeles Clippers og San Antonio Spurs i NBA.

 

Tidligere klubber: Texas State University (USA) (2009-11), Aalborg Vikings (2011-12), Nevezis Kedainiai (Litauen) (2012-13), Rio Grande Valley (USA, D-league) (2013-15), San German Puerto Rico) (2015 samt 2016), Eisbahren Bremerhaven (Tyskland) (2015), Correcaminos de Colon (Panama) (2016), Kanazawa Samuraiz (Japan) (2016-17)

Nationalitet: USA

Født: 16.10.1991

Højde: 201

Vægt: 90

Position: Power forward

Spillersponsor: Nybolig Aarhus City

Bears spiller siden: Efteråret 2017

Debut: 18.9.2017

Aktuel statistik: http://www.basketligaen.dk/Jaye-Crockett

 

Jaye Crockett er et nyt ansigt i truppen. En spiller som har fået de bedste anbefalinger med fra tidligere trænere, hvoraf flere af dem siger, at de ville ønske, at de kunne få Jaye tilbage i truppen. Han kommer fra en sæson i Schweiz og er en type, som altid giver alt, hvad han har i sig. Han løber konstant og kæmper efter alle løse bolde. En rigtig ”hustler”-type.

Jaye er en ægte holdspiller, som kan rigtig mange atletiske ting, men samtidig også har et solidt skud bag tre’eren og et fint blik for sine medspillere. Selvom Jaye er ny, er det tydeligt at mærke, at han har spillet professionelt i lang tid, og han er hurtigt faldet til i truppen. Han forstår, hvad det vil sige at være en del af et hold og få en hverdag til at fungere i et nyt land.

Jaye er vokset op i byen Clovis i staten New Mexico, og han har to yngre søskende. Han har spillet basketball siden han var fem år gammel.

Han blev uddannet fra Texas Tech University, hvor han også spillede, og var en profil for skolens hold, Texas Tech Red Raiders. Han blev den blot femte spiller i klubbens historie til at score 1000 point, nuppe 600 rebounds, 100 assists og 100 steals i én enkelt sæson!

Han er også en spiller som har været rundt i verden, og har spillet basket i både USA, Italien, Scwheiz og Japan.

 

Bonusinfo: Da Jaye var yngre, så formåede han at vokse hele 15 cm på én sommer! Derudover er hans favoritspiller tidligere NBA-profil Kevin Garnett.

 

Tidligere klubber: Texas Tech University (USA) (2009-14), Orsi Derthona (Italien) (2014-15), Shinshu Nagano (Japan) (2015), SAM Basket Massagno (Schweiz) (2016), Unieuro Forli (Italien) (2016), Conad Trapani Italien (2017), Bakken Bears (2017-)

Nationalitet: USA

Født: 26.01.1988

Højde: 185

Vægt: 89

Position: Point Guard

Spillersponsor: Danbolig City

Bears spiller siden: 2017

Debut: 13.9.2017

Aktuel statistik: http://www.basketligaen.dk/Doug-Wiggins

 

Doug Wiggins er holdets nye point guard. En spiller som trænerstaben havde forhørt sig om hos forskellige kontakter, og efter at have set en masse video og hørt en masse godt om ham, slog klubben til. Hans kvaliteter som både spilfordeler og spilstyrer er noget, som Bakken kan komme til at nyde rigtig godt af i løbet af sæsonen. En spiller som er 100% professionel, og hurtigt kommer til at falde naturligt ind i de forskellige relationer til de andre spillere og hurtigt kommer til at lære systemerne. Derudover er han udstyret med en god portion humor og et smil på læben.

Doug er vokset op i East Hartford Connecticut på USA’s østkyst. Han har spillet basketball hele sit liv, og har masser af erfaring fra mange år rundt om i Europa. Når han skal kigge efter inspiration er det favoritten og den nye Houston point guard Chris Paul der kigges på, mens Doug også godt kan lide at se Kyrie Irving spille. Ved siden af basket har Doug gang i sit eget firma, hvor han arrangerer diverse basket camps om sommeren, mens han også kører personlige træningspas. Derudover går tiden med at spille computer, høre musik og være sammen med venner og familie.

 

Bonusinfo:

Doug er vokset op med en frygt for hunde, men for fire år siden flyttede han sammen med en kammerat, som havde to pitbulls. Siden da har Doug elsket hunde, og har selv købt en chihuahua.

 

Tidligere klubber:

Vitoria Guimaraes (Portugal) (2014-15), Vilpas Vikings (Finland) (2015-16), St. Chamond (Frankrig) (2016), Start Lublin (Polen) (2016-17)

 

 

Morten Sahlertz er født og opvokset i Lystrup i udkanten af Aarhus. Den 198 centimeter høje forward begyndte at spille basketball allerede som seksårig. Ungdomsårene i basket blev tilbragt i Lystrup og Skovbakken, inden han debuterede for Bakken Bears i 2006. Sahlertz skiftede i 2010 til Horsens IC og tog den efterfølgende sæson til udlandet i et ophold hos Tromsø Storm i Norge. I 2012 vendte danskeren hjem til Aarhus og Bakken Bears, som han har repræsenteret lige siden.

Anfører Morten Sahlertz er med årene blevet en kulturbærer i Bakken Bears. Hans force ligger i trepointskuddet, men han er ikke så meget for at tale om sig selv som individualist. Højtråbende og selvhøjtidelig er ikke noget, man forbinder med Sahlertz. Han er en fremragende holdspiller, som leverer det, han skal. Denne ydmyghed mærker man også tydeligt, når man adspørger ham om egne evner og personlige ambitioner:

Tidligere klubber:
Bakken Bears (2006-2010)
Horsens IC (2010-2011)
Tromsø Storm, Norge (2011-2012)

Thomas Lærke er en af dansk basketballs bedste spillere og blandt de største profiler for Bakken Bears. Den århusianske københavner er en atletisk og alsidig spiller, der kan spille både shooting guard og small forward. Thomas Lærkes evne til at score point og talent har gjort ham til en rigtig publikumsfavorit blandt fansene til hjemmekampene i Vejlby-Risskov Hallen gennem adskillige sæsoner.

Netop hans talent bragte ham tilbage i 2017 på et udlandseventyr i den finske liga hos BC Nokia. Opholdet sluttede dog før tid, og han besluttede i samråd med Bakken Bears at vende hjem til Aarhus.

Tidligere klubber:
Falcon (2007-2008)
Gainesville High School, USA (2008-2009)
Findlay Prep High School, USA (2009-2010)
CB Lobe Huesca, Spanien (2010-2011)
Pas Pielagos, Spanien (2011)
Opentach Basquet, Spanien (2011-2012)
Aurteneche Maquinaria Araberri, Spanien (2012)
Opentach Basquet, Spanien (2012-2013)
Bakken Bears (2013-2022)
BC Nokia, Finland (2017)

Nationalitet: Dansk

Født: 27.01.1980

Højde: 205

Vægt: 105

Position: Power Forward

Spillersponsor: Handelsbanken

Bears spiller siden: 2011

Debut: 22.09.2002 imod Horsens IC

 Aktuel statistik: http://www.basketligaen.dk/Nicolai-Iversen

 

Kaptajn Iversen. Holdets nestor. En rutineret ræv, som gennem sin karriere har prøvet lidt af hvert, og virkelig ved, hvad der kræves for at være med på højeste niveau. Selvom han er ved at være oppe i alderen, arbejder han stadigvæk, som var han en ung knægt. Han er typen, der elsker det hårde arbejde. En rigtig klog spiller der som power forward har en rigtig fin balance mellem at skulle ligge og slås rigtig tæt på kurven, men samtidig skal finde hullerne, så kan få sendt sine skud afsted og spredt gulvet en gang i mellem.

I omklædningsrummet er han helt klart en af dem, som de unge kan, og skal læne sig op af, fordi han har prøvet det hele. Han ved, hvor meget træning der kræves, og hvilken indstilling man skal have for, at det hele skal lykkes. Han har indsamlet meget erfaring både som spiller og med Bakken Bears som hold, og han deler gladeligt ud af den erfaring. Han har, som flere af Bears-spillerne, også spillet mange år rundt om i Europa, hvor han blandt andet har været forbi Tyskland, Italien og Spanien og spillet collegebasket i USA.

Nicolai er en meget vigtig personlighed både på og udenfor banen, hvilket også gør, at det er ham, som “bærer anførerbindet.”

Nicolai er født og opvokset i Egå nord for Aarhus og har spillet basketball i 27 år.

 

Bonusinfo: Nicolais favoritspiller er Jesper Roest Pedersen som, ifølge Nicolai selv, er Danmarks bedste center på 192 cm, og derudover kendt for sit Kiss of death-trap forsvar og sin civile karriere. Og så kan vi anbefale, at hvis du en dag sidder og skal spille Trivial Pursuit, er det en god idé at være holdkammerat med Nicolai, da han ”ved utrolig lidt om ufattelig meget”.

 

Tidligere klubber: HEI (-2000), Aabyhøj (2000-2001), San Jose City College, USA (2001-2002), Tübingen, Tyskland (2003-2004), Aracena, Spanien (2004), Pepinster, Belgien (2004), Heidelberg, Tyskland (2005), Dombovar, Ungarn (2005-2006), BC Boncourt, Schweiz (2006-2007), Bakken Bears (2007-2008),  Aget Imola, Italien (2008-2009), Svendborg Rabbits (2009-2011), Bakken Bears (2011-)

 

Nationalitet: Dansk

Født: 13.11.1997

Højde: 182

Vægt: 75

Position: Point Guard

Debut: 21.01.2017

 

 

Marius er en utrolig dygtig spilstyrer og boldfordeler, som har et rigtig godt touch på bolden og samtidig er hurtig. En ung fyr som de sidste par år har udviklet sig virkelig meget, og taget store skridt, hvor han er blevet markant bedre til at tage de rigtige beslutninger. Han er meget fokuseret og viljestærk. Selvom det ikke altid er det nemmeste i verden at være blandt de mindste, når man spiller basket, bliver Marius ikke slået ud, men knokler bare på. Og det er blandt andet noget der viser sig hver eneste sæson, når spillerne bliver testet. Her ligger Marius altid højt, når det gælder om at løbe. Han kommer oprindeligt fra en anden af Bakken Bears’ samarbejdsklubber BMI, og klubben er meget stolt af, at endnu et samarbejde har båret frugt og resulteret i en talentfuld spiller.

Marius er vokset op i den lille by Beder, syd for Aarhus. Han har spillet basket siden han var fem år gammel, hvor han startede karrieren hos BMI Bloodhounds.

 

Tidligere klubber:

BMI Bloodhounds, Bears Academy og Bakken Bears