Simon

Bjørnebo

PLAYER NO.
GAMES
POINTS
3-POINTERS
NATIONALITET
HØJDE
VÆGT
FØDT
OM Simon

Nationalitet: Dansk

Født: 05.01.1995

Højde: 196 centimeter

Vægt: 92 kg

Position: Forward

Sponsor: Danbolig Aarhus

Debut: 29.09.13 mod Værløse

Instagram: bjoernebo

Simon Bjørnebo er op til denne sæson atter vendt hjem til de regerende danske mestre fra Bakken Bears efter fire sæsoner i både ind- og udland. Den 24-årige og 196 centimeter høje forward begyndte som U18-spiller for Bakken Bears’ farmerhold EBAA, hvor han spillede i den næstbedste række, inden han kom til Bakken Bears i sommeren 2013. Efter to sæsoner hos ”Bjørnene” skiftede han cirka 50 kilometer nord på til Randers Cimbria, hvor han ligeledes spillede i to sæsoner, som dog blev afbrudt undervejs af et udenlandsophold på college i USA. I sæsonen 2018/19 udfoldede den unge dansker sig atter igen for EBAA, som denne gang spillede som Pro-B-hold i Basketligaen. Nu er Simon Bjørnebo officielt Bakken Bears-spiller og dermed indlemmet i truppen, og som navnet antyder, så er han atter en del af bjørneboet i Vejlby-Risskov Hallen forud for den nye sæson. Hovedperson selv er også ovenud lykkelig for at være tilbage i klubben:

”Det er enormt fedt at være tilbage i Bakken Bears. Det var grunden til, at jeg tog til EBAA. Der var for at vise mig frem og kæmpe mig tilbage i truppen. Jeg havde et fint ophold i Randers, og jeg havde også kigget på nogle andre klubber efterfølgende. Men det har altid handlet om Bakken for mig, og jeg har altid følt mig som en spiller, der hører til her. Jeg kender klubben, og jeg har altid haft et godt forhold til alle i og omkring organisationen. Det gav bare god mening med skiftet tilbage hertil, og jeg er bare sindssygt glad for at være tilbage.”

24-årige Simon Bjørnebo har fået et kæmpe skulderklap ved at være en del af førsteholdet i Bakken Bears, men han er fuldt ud bevidst om, at det ikke må blive en sovepude. Den unge forward er klar over, at det kræver tilvænning og hårdt arbejde at bide sig fast i truppen:

”Jeg er stadig ved at finde ud af min rolle på holdet. Mit helt store mål er at vise, at jeg ikke er en Pro-B-spiller men derimod en Bakken Bears-spiller. Jeg vil vise, at jeg er god nok til at være en del af truppen og til at være med i de store kampe. Det håber jeg helt sikkert, at jeg kommer til at vise i denne sæson. Det kommer til at kræve en omstillingsperiode, og det er jeg også afklaret med. Men det helt store mål er at være med, hvor det er sjovt. Jeg kommer til at kæmpe hårdt for spilletid, men det føler jeg mig parat til, og jeg vil gøre alt for, at det lykkes.”

Bjørnebo bliver holdkammerat med prominente navne som Ryan Evans og Michel Diouf, der henholdsvis blev kåret som årets spiller og årets forsvarsspiller i Basketligaen. Den unge dansker ser derfor også frem til at lære fra de erfarne spillere i jagten på at udvikle sig yderligere som basketballspiller for Bakken Bears:

”Det er på mange måder en gave at spille sammen med spillere som eksempelvis Ryan Evans. Det betyder, at en træning giver det samme udbytte som en almindelig kamp, fordi niveauet er enormt højt. Der er kvalitet over hele linjen på holdet, så man skal være på tæerne hele tiden, hvis man skal være med. Det er enormt givende at spille med de bedste i Danmark, og det er kun med til at fremskynde udviklingen som spiller.”

Simon Bjørnebo står inden denne sæson noteret for 18 kampe i Bakken Bears-trøjen.

Tidligere klubber:

Bakken Bears (2013-15), EBAA (2013-15, 2018/19), Randers Cimbria (2015/16, 2017/18), West Georgia, USA (2016/17)

Se Bakken Bears i aktion

Kom i bjørnehulen i Vejlby-Risskov Hallen.
KØB BILLET