Nyhedsarkiv | Sejr over HIC

Sejr over HIC

Oprettet d.

Bakken Bears vandt mandagens træningskamp imod Horsens IC. Bears vandt 85-81, da BGI Akademiet lagde gulv til kampen mellem sidste sæsons to bedste danske hold.

Der var tale om en træningskamp, men tændingen manglede bestemt ikke noget. Et par hårde fejl i starten af kampen satte tonen i en kamp, som begge hold gerne ville sætte sig på.

Efter HICs åbningsscoring scorede Bears ni point i træk, og selvom HIC sluttede første periode bedst, var Bears foran 29-26 efter ti minutter. I anden periode nåede HIC op ved 39-39 og endda foran 45-44, men Bakken Bears scorede periodens sidste 12 point og førte således 56-45 ved pausen.

I anden halvleg havde Bears meget sværere ved at score, bl.a som følge af 18 turnovers! Alligevel fik treere af Morten Sahlertz og Michel Diouf sikret, at Bears førte 73-63 inden de sidste ti minutter. HIC sluttede fjerde periode godt af, men kampen blev aldrig helt spændende.

Ryan Evans scorede 17 point for Bakken Bears, mens Tylor Ongwae og Michel Diouf hver scorede 12.

Næste kamp for Bakken Bears er søndagens kamp ude mod det tyske hold Rostock.

Hovedsponsorer

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by