Sjette finale i Horsens torsdag

Bakken Bears og Horsens IC skal på den igen. HIC vandt mandag i Aarhus, så torsdag gælder det DM-finale 6, der spilles i Forum Horsens. Med en sejr bliver Bakken Bears dansk mester, mens en sejr til hjemmeholdet vil trække serien ud i en syvende og altafgørende kamp mandag i Aarhus.

Bakken Bears bragte sig trods tætte kampe, der bl.a. inkluderede en overtime sejr i finale tre, foran 3-0 og havde således fire matchbolde. De to første har HIC flot afværget, men torsdag skal Bakken Bears forsøge igen.

Især præcisionen på trepointskuddet har været kritisk for Bakken Bears. I de seneste to kampe har Bakken Bears 18% (7/38) og 20% (6/30), hvilket er omkring halv præcision ift resten af sæsonen.

Samlet set skyder Bakken Bears bedst på både straffekast (81,6% mod HICs 69,5) og topointsforsøg (58,7 imod 51,7), men bag trepointslinjen er HIC klart bedst (Bears skyder 25,5 imod HICs 35,4). Bears tager også flest rebounds (43,0 imod 39,8), har flest assists (18,4 imod 15,4) og har marginalt færrest turnovers (12,0 imod 13,6).

HICs scoringsmæssige styrke har i denne sæson været holdets tre guards, David Efianayi, Gage Davis og Charles Callison, der i alt snitter 51,5 point pr. kamp. I DM-finale fem scorede de tre spillere i alt ”blot” 27 point (hhv 9, 8 og 10), men det kunne de tillade sig. fordi to andre spillere var forrygende. Vedran Borovcanin blev kampens topscorer med hele 24 point, mens Deng Geu, der virkelig har genfundet selvtilliden, scorede 19 point.

For Bakken Bears var Darko Jukic med 16 point topscorer i mandagens finale. Eftersom Jukic har siddet ude med en brækket hånd i næsten tre måneder, er det positivt, at han har genfundet vejen til kurven.

Der er tip off kl. 18:45 i Forum Horsens. Kampen kan ses på Fanseat.com

27
STÆRKT BEARS-SAMMENHOLD SIKRER ØKONOMI TIL NY AMERIKANSK SPILLER
10 okt 2025

STÆRKT BEARS-SAMMENHOLD SIKRER ØKONOMI TIL NY AMERIKANSK SPILLER

Efter to sæsoner i britisk basketball skal den amerikanske point guard Ian DuBose den...
DARKO JUKIC UDE MED HÅNDSKADE
09 okt 2025

DARKO JUKIC UDE MED HÅNDSKADE

Så man kampen mod Bears Academy tirsdag, lagde man formentlig også mærke til, at...
FJERDE SEJR I FIRE KAMPE
07 okt 2025

FJERDE SEJR I FIRE KAMPE

Bakken Bears fik en sikker sejr over Bears Academy i holdets fjerde kamp i...
OVERBEVISENDE FREDAGSSEJR
03 okt 2025

OVERBEVISENDE FREDAGSSEJR

Et veloplagt Bakken Bears-hold fik sendt BK Amager tilbage over Storebæltsbroen efter hjemmeholdet vandt...
NEWS ARCHIVE