Nyhedsarkiv | Regler for udenlandske spillere

Regler for udenlandske spillere

Oprettet d.

Lørdag den 10. juni afholdes der Basketrigsdag i Odense. Her har Bakken Bears stillet forslag om ændringer i reglerne for udenlandske spillere. Du kan læse om forslaget her.

 

Historisk opsummering:
Historisk set (frem til 1996) har de danske basketballhold været domineret af danske spillere, tilsat en enkelt forstærkende udenlandsk spiller. Med Bosman-dommen (og DBBFs regelændring i 1996) blev der åbnet op for at et ubegrænset antal EU-spillere (der blev tolket som spillere fra alle FIBA Europes medlemslande, dvs hele Europa og Israel) kunne spille i Basketligaen. Siden har Cotonou-spillernes indtræden på markedet (reglerne justeret administrativt i sommeren 2013) åbnet op for spillere fra en stribe lande fra især Afrika og Mellemamerika.

Derudover er der sket ændringer af reglerne, så klubberne først måtte have to (vedtaget i 2000 efter at være nedstemt i 1996 og 1998) og dernæst tre (2015) ikke-danske (og dermed ikke-europæiske og ikke-Cotonou) spillere.

Alt i alt betyder dette, at antallet af udenlandske spillere er steget voldsomt. Det betyder også, at der ikke et krav om, at der skal være danske spillere i trupperne hos Basketligaklubberne.

Overordnet set har reglerne for brug af udenlandske spillere ikke været gennemtænkt af basketballfolk i hvert fald i de sidste 20 år, men er blevet til som et kludetæppe af justeringer af forældede regler, EU-regler og hvad nogle opfatter som EU-regler.

Fakta:
2002/03             22 udlændinge / 10 hold         2,2 i gennemsnit

2008/09             45 udlændinge / 10 hold         4,5 i gennemsnit

2012/13             46 udlændinge / 10 hold         4,5 i gennemsnit

2016/17             44 udlændinge / 8 hold            5,5 i gennemsnit (kun en klub har færre end 4 udl spillere)

Lande, der har deltaget i europæiske klubturneringer: 33
– lande med krav om hjemlige spillere i kamptrupperne: 31
– lande uden krav om hjemlige spillere i kamptrupperne: 2 (Estland og Danmark)

Lande, hvor spillere fra Cotonou-lande regnes på lige fod med alle andre ikke-EU-spillere: 31
Lande, hvor spillere fra Cotonou-lande har eksplicit særstatus: 2 (Frankrig og Danmark)

Problemstilling:
Niveauet i Basketligaen er steget, og en holdning om at danske talenter partout skulle til udlandet som tidligt som muligt har haft den effekt, at talenterne har set ned på den danske liga. Heldigvis har de lidt ældre spillere erkendt, at niveauet i Basketligaen er passende for langt de fleste danske spillere på godt niveau. Samtidig er reglerne i mange lande blevet justeret, så det ikke længere giver en fordel at have et EU-pas. Det skyldes at man i mange lande har valgt at stille krav om et antal “home grown” spillere (spillere, der er opvokset i det hjemlige basketballsystem).

De danske klubber har oplevet, at mange talenter tager til USA eller talentakademier i Europa og har derfor hevet udenlandske spillere ind. Eftersom der maksimalt må være tre ikke-EU/Cotonou (altså amerikanere), skal klubberne hente spillere med bestemte typer pas, såfremt de ønsker mere end tre spillere udefra. Og det har syv ud af otte klubber i Basketligaen altså ønsket i den forgangne sæson.

Der er ingen tvivl om, at en klub får mest kvalitet for pengene, hvis man ikke er begrænset af hvilket pas en spiller har. Der er mere kvalitet for pengene ved ”amerikanske” spillere i forhold til spillere med europæisk pas (især) eller pas fra et Cotonou-land.

Holdning:
Der bliver færre og færre danske spillere i Basketligaen, hvilket er skadeligt for dansk basketball af flere grunde. Det er svært for talenterne at se hvad de skal arbejde hen imod og ad åre bliver det derfor også svært for landsholdet at have spillere nok på tilpas højt niveau, hvis skridtet fra ungdomsbasketball tages uden om den bedste hjemlige række. Derudover er det væsentligt for talentudviklingen, at der er ligaspillere at spejle sig i, hvilket igen vil gøre den bedste række mere attraktiv. Hvis vi skal videreudvikle en god kultur i de bedste basketballforretninger, er det også hensigtsmæssigt med nogle profiler, der skaber kontinuitet og det er generelt bedst med danske spillere.

Vi mener det er et stort problem for dansk basketball, at de danske spillere sættes til side fordi der i stedet rekrutteres udlændinge, der ikke er markant bedre end de danskere, der har ambitioner om at spille basketball på højeste niveau.

Vi mener at et krav om spillere fra den danske ”basketball-skole” vil være et vigtigt signal overfor danske spillere.

Ved drøftelser med klubledere i andre europæiske lande oplever vi en undren over at der ikke er krav om danske spillere i den danske liga, og vi oplever “home grown”-begrebet som noget, der har vundet indpas fordi det giver mening i forhold til talentudviklingen og sikringen af de hjemlige spillere.

Forslaget:
Derfor ønsker vi regler for at der skal være et bestemt antal home grown spillere i truppen til en kamp. De øvrige spillere foreslås ikke begrænset af pas.

Konkret har vi foreslået, at der skal være mindst 6 home grown spillere i en roster på 12. De øvrige 6 (ikke-home grown) finder vi ikke, at der skal være restriktioner omkring. Her skal klubberne kunne købe mest value for money.

Forslagets 6-6 fordeling gør at i forhold til den netop afsluttede sæson skal kun tre klubber (Næstved, Svendborg, Bears) skære en udlænding væk og i stedet satse på en dansker.

Hvis nødvendigt er vi klar til at acceptere en indkøringsfase, både i forhold til hvornår forslaget gælder fra og evt. fordelingen af home grown og ikke-home grown spillere.

Kommentarer til forslaget:
Forslaget kan efter vores mening IKKE deles op i to selvstændige fordele. Det vil signalmæssigt være uansvarligt at reglerne åbner op for at klubberne kan hente spillere uden nogen form for begrænsning (altså lade EU, Cotonou og øvrige landes spillere være på lige fod – uden begrænsninger).

Hvis home grown-reglerne indføres giver det heller ikke nogen mening at skelne mellem om en spiller er fra Ukraine, Uganda eller USA.

Flere og flere lande bruger home grown-begrebet i udfærdigelse af reglerne, da EU ikke tillader skelnen på nationalitet. EU accepterer derimod at der tages hensyn til lokal talentudvikling. Dette sker i flere sportsgrene – både i basketball og i fodbold (fx af UEFA i Champions League og af Premier League).

Forslaget skal altså sende et vigtigt signal om, at danske spillere har status i dansk basketball. Det skal også gøre, at klubberne kan hente bedre spillere for de samme penge eller samme kvalitet for færre penge ved ikke at skulle lede efter spillere med bestemte pas.

Det er en øvelse man har været igennem i mange lande. Fra restriktive regler til at åbne helt op til igen at lukke sig lidt sammen i en balance. Der er ingen af vores nabolande (Sverige, Finland, Tyskland, Norge, Island), der tillader mere end maksimalt seks ikke-hjemlige spillere (enten bestemt med pas eller som home grown).

Hvorfor så ikke nøjes med 3, 4 eller 5 ikke-home grown spillere? Det kunne måske være ønskværdigt, men vi mener på nuværende tidspunkt ikke det er realistisk for Basketligaklubberne at sikre hold af tilpas høj kvalitet, hvis vi skærer drastisk ned i antallet af udlændinge. Det nuværende forslag kræver for ingen klubbers vedkommende, at der skal skæres mere end en ikke-dansker væk.

Konsekvens:
En gennemførelse af forslaget vil få den konsekvens, at basketball-Danmark sender et vigtigt signal om at danske spillere er vigtige for Basketligaen. Klubberne vil også enten kunne opgradere deres udenlandske spilleres niveau for de samme penge eller fastholde niveauet for billigere penge.

I forhold til sidste sæson vil altså blot tre klubber hver (netto) skulle undvære en udenlandsk spiller. Så det vil være yderst marginalt, at efterspørgslen på danske spillere ville stige, hvis det overhovedet vil være tilfældet.

Desværre er der langt fra enighed om det vil være konsekvensen. En del af Basketligaens klubber har også malet nogle mulige konsekvenser, som de mener forslaget vil få, op. Der tales om at flere klubber i Basketligaen vil forsvinde som følge af den øgede jagt på danske spillere. Der tales sågar om at Basketligaen vil opleve en snarlig afvikling. Vi mener ikke det vil være konsekvensen. Vi er sikre på at klubberne – ligesom under de gældende regler – ville sammensætte deres trup efter deres økonomiske og sportslige formåen. Det vil være gældende, uanset hvilke regler der er på området.

Forbundets ledelse og eliteledelsen har givet forslaget meget positive meldinger med på vejen. Forbundets bestyrelse kom endda med forslag om en justering, der betød endnu flere home grown spillere og dermed færre ”udlændinge”. Den opbakning er imidlertid blevet trukket tilbage.

Modstanden mod forslaget er stor, at det bestemt ikke er sikkert at forslaget vil have chance for at opnå 2/3 flertal på rigsdagen, og dermed blive vedtaget. Så uanset at vi finder den gældende udvikling særdeles bekymrende for dansk basketball og uanset at vi mener at alle klubber bruger unødige penge på at ansætte udenlandske spillere med bestemte pas, og tror det på sigt bliver nødvendigt at justere reglerne, så de kommer til at minde om det fremsendte forslag, tvivler vi desværre på at det kommer til at ske på nuværende tidspunkt.

Basketrigsdagen afholdes lørdag den 10. juni i Odense.

Hovedsponsor
Handelsbanken
Danbolig
Kaj Ove Madsen

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by