Polsk dessert i FIBA Europe Cup

Af: Matti Grabau, Longdog Communications

Menuen står på polsk hovedstad, når Bakken Bears onsdag hjemme tager imod Legia Warszawa i den sidste indledende gruppekamp i FIBA Europe Cup.

Bears er sammen med ungarske Egis Körmend ganske vist sikret videre avancement forud for midtugens opgør. Men der er stadig en førsteplads at spille for – og muligheden for en perfekt november måned. Netop førstepladsen vil højst sandsynligt give adgang til et lidt mere medgørligt kampprogram i anden runde, så det er bestemt ikke en uvæsentlig gulerod. Følg dette link for at se, hvordan placeringsregnestykket gøres op: https://www.bakkenbears.com/hvordan-afgoeres-fiba-europe-cup-onsdag/

Og i tilfælde af en sejr vil bjørnene have vundet otte ud af otte mulige kampe i indeværende måned, hvilket i sig selv er noget af en bedrift. Især set i lyset af de nervepirrende udesejre over både Körmend og Legia. Triumfen over polakkerne for tre uger siden med et slutresultat på 84-83 var da også én af de helt særlige. Kampen var samtidig et stjerneeksempel på ”it ain’t over till it’s over” – udover små to minutter undervejs førte Bears nemlig kun til allersidst.

Selvom Legia har udspillet deres chance i årets turnering, er der ingen grund til at tro, kampen bliver en ren walkover for Bakken. For det første er hævnen som bekendt sød, og for det andet møder gæsterne denne gang op med flere forstærkninger på holdkortet. De to nye profiler Michal Michalak og Milan Milovanovic vil helt sikkert gøre deres for at holde bjørnene fra fadet. Særligt førstnævnte har vist sig som kampafgørende i flere tilfælde, og han er tilmed holdets topscorer med hele 20,7 point pr. kamp.

Steffen Wich, head coach for Bears, advarer da også mod Michalak og resten af Legia-holdet:

”Michalak er en megastærk og god spiller, der kan gøre ondt på enhver modstander. Og Legia er en sleeping giant. Så må vi bare håbe, det ikke bliver os, der vækker dem.”

Han forventer sig en særdeles spændende kamp på onsdag og lægger samtidig op til en meget offensiv taktik:

”Alt, hvad vi rører ved, bliver tæt. Men det vigtigste er, at vi giver den gas og vinder kampen. Jeg håber på, vi får sat noget tempo i spillet, og det må så bære eller briste.”

Kampen spilles på onsdag den 27. november kl. 18.00 i Vejlby-Risskov Hallen. Billetter kan købes her: https://billet.bakkenbears.com/

 

Hvordan fungerer Basketball Champions League?
23 sep 2023

Hvordan fungerer Basketball Champions League?

BCL Gruppespillet består af 32 hold, hvoraf de 29 allerede er valgt på baggrund...
Fornyet fokus på ny hjemmebane
22 sep 2023

Fornyet fokus på ny hjemmebane

Vi omstrukturerer i Bakken Bears. Omstruktureringen sikre, at ambitionen om en ny basketballfacilitet bliver realiseret...
Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League
22 sep 2023

Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League

Bakken Bears skal, over tre kampe på fire dage i næste uge i Tyrkiet,...
Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer
22 sep 2023

Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer

Anders Sommer. Navnet er efterhånden ganske velkendt i dansk basketball. Efter at have brugt...
NEWS ARCHIVE