Bears mod Amager i Aabyhøj – med tilskuere

 

Der vil være adgang for tilskuere til lørdagens kamp i Aabyhallen.

Bakken Bears skal lørdag op imod BK Amager i en kamp Bears skal vinde for at holde afstand til konkurrenterne i kampen om førstepladsen i Basketligaen.

Selvom Amager i kraft af deres placering som nummer fire i Pro B måske ikke syner af den store modstand for Bakken Bears, så var bjørnene udfordrede i den første indbyrdes kamp. Da holdene mødtes i Amagerhallen vandt Bears relativt sikkert 97-74, men Amager var foran 18-6 og var godt med indtil midt i anden periode. 17-årige Jonathan Klussmann blev sit holds topscorer i den kamp med 19 point, foran den rutinerede amerikaner Rob Fields, der scorede 18 point.

De to spillere er set over hele sæsonen også blandt holdets topscorer med hhv. 17,7 og 13,8 point. Amagers nye amerikanske spiller, Xavier Williams, har scoret 15,0 point i sine fem kampe, og han har således vist sig som en fin erstatning for Louis Timms, der er rejst hjem med en skade. Der skal også lægges mærke til Oscar Quackenbusch, der snitter 11,2 point og skyder 38,2% fra trepointsdistancen. Den 21-årige guard blev topscorer med 20 point i holdets seneste kamp – onsdag, da Næstved slog Amager.

Amager har stadig en fair chance for at nå ligaens ottendeplads og dermed sikre sig en plads i slutspillet. Det kræver mindst to sejre i de sidste fire kampe. Udover lørdagens kamp mod Bears spiller BK Amager mod EBAA, Copenhagen og Værløse. I hvert fald de to første af kampene, som begge er på hjemmebane, skal vindes for at amagerkanerne sikrer sig en plads i top 8.

For Bears ligger Amagerkampen i smørhullet mellem de to FIBA Europe Cup kvartfinaler mod Tsmoki Minsk. Bears vandt onsdag hjemme (79-66), og har dermed et fornuftigt udgangspunkt inden næste onsdags returkamp i den hviderussiske hovedstad.

Lørdagens hjemmekamp mod BK Amager afvikles i samarbejde med Aabyhøj IF i Aabyhallen, og spilles efter det lokale dameligaholds DM-kvartfinale kamp mod Værløse. Damekampen tippes i gang kl. 12.30 – herrekampen spilles 15.00. Sidstnævnte kan ses på fanseat.com.

 

Bakken Bears kæmper sig til matchbold
25 apr 2024

Bakken Bears kæmper sig til matchbold

Bakken Bears har matchbold i semifinaleserien mod Svendborg Rabbits efter en arbejdssejr mod et...
Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
NEWS ARCHIVE