Pokalkamp onsdag

Onsdag starter pokalturneringen for Bakken Bears’ vedkommende, og modstanden kunne dårligt være hårdere. Bjørnene skal spille på udebane mod Basketligaens nummer tre, Svendborg Rabbits.

Den korteste vej til medaljer er traditionelt pokalturneringen, og vejen er blevet endnu kortere i 2020/21 eftersom ikke-Basketligahold ikke har mulighed for at deltage som følge af Corona-restriktionerne. Dermed er det kun de ti Basketligahold, der indgår i turneringen, og BK Amager og BMS Herlev Wolfpack er allerede slået ud af turneringen i 1/8-finalerne, hvor de to hold led klare nederlag mod hhv. Copenhagen og Bears Academy.

Tirsdag reduceres de otte hold, der har mulighed for at vinde titlen til seks, når Randers møder Værløse og Copenhagen tager imod Horsens IC, og onsdag ryger der igen to hold ud af ligningen. Udover Rabbits-Bears spiller Bears Academy mod Næstved.

Kampen i Svendborg Idrætscenter bliver den anden i denne sæson mellem kaninerne og bjørnene. Det første opgør var endog meget tæt, inden Bakken Bears kunne trække sig sejrrigt (96-87) ud af Basketligakampen midt i november.

Svendborg har et homogent hold med klare danske profiler og dygtige udenlandske spillere. Topscorer er en tidligere HIC-spiller Brandon Tabb, der snitter 16,5 point. Han havde sin mest pointrige kamp i denne sæson mod Bakken Bears, hvor han hældte 36 point i kurven. Også Aaron Levarity og Brandon Norfleet er dygtige scorere (hhv. 12,0 og 11,9 point pr. kamp), ligesom den startende point guard, den tidligere Bearsspiller Sebastian Åris snitter 12,3 point og 3,8 assists.

Siden kampen mod Bears har Rabbits hevet den tidligere Værløseprofil Richard Granberry ind, men han mangler endnu at få motoren helt op i gear. Hans tilstedeværelse har medført at Durell Vinson ikke har fået spilletid, idet Svendborg råder over en amerikaner for meget ift udlændingereglerne.

Bakken Bears vandt senest en sikker sejr over Værløse selv om både QJ Peterson og Tylor Ongwae sad over. De to forventes tilbage på Bearsholdet onsdag i Svendborg. Allerede fredag skal Bears i ilden igen, når turen går til Nørrebro, hvor Copenhagen venter i et opgør i Basketligaen.

Der er tip off kl. 19.00 – kampen kan ses på Nordic Basketballs facebookside.

Topbasket i (u)hyggelige rammer
28 sep 2023

Topbasket i (u)hyggelige rammer

Det er tid til at finde jeres mest skræmmende kostumer frem, når uhyggen sænker...
Nederlag til Norrköping betyder FIBA Europe Cup i denne sæson
27 sep 2023

Nederlag til Norrköping betyder FIBA Europe Cup i denne sæson

Bakken Bears spiller FIBA Europe Cup i sæsonen 2023-24. Det står klart efter et...
Næste forhindring før Champions League er de svenske mestre
26 sep 2023

Næste forhindring før Champions League er de svenske mestre

Efter en flot sejr i første Champions League kvalifikationsrunde imod KB Peja fra Kosovo...
BearsPLUS med stil hos Rosborg Møbler
26 sep 2023

BearsPLUS med stil hos Rosborg Møbler

Tirsdag 26. september var Rosborg Møbler værter for BearsPLUS netværket - og de var...
NEWS ARCHIVE