Sikker sejr åbner semifinaleserien mod Horsens

Bakken Bears tog første stik i semifinaleserien mod Horsens IC med en stensikker hjemmesejr på 90-61, der blev grundlagt på en dominerende tredje periode. Med sejren er Bakken Bears to sejre fra finalerne.

Semifinalerne spilles bedst af fem kampe og med sejren beskyttede Bakken hjemmebanefordelen. Næste kamp er i Horsens torsdag, inden seriens tredje kamp spilles i Aarhus mandag.

Vinderen møder enten Team FOG Næstved eller Randers Cimbria, som også mødtes mandag aften. Her tog Næstved første stik med en hjemmesejr på 89-81.

Fra starten bølgede kampen i Aarhus frem og tilbage foran to veloplagte fangrupper, der piskede holdene frem. Seks gange indenfor de første syv minutter enten skiftede føringen eller stillingen var lige.

Horsens’ Vedran Borovcanin, der i løbet af ugen annoncerede sin basket-pensionering efter denne sæson, startede med fem hurtige point foran de gule medrejsende fans. I den anden ende var det Gustav Knudsen, der dunkede og skød sig til ni point i første periode. Bakken trak fra i periodens sidste sekunder, da Darko Jukic satte en tre’er, der sendte hjemmeholdet i front med 24-19.

Efter den scoring overtog Bakken langsomt initiativet op mod halvlegspausen. Skyler Flatten kom på banen og startede med at lave et layup, så to straffekast og til sidst en tre’er, der sendte Bakken i front med 36-22.

Bakkens stigende forspring kom ikke mindst i stand ved at tre-points skuddene nærmest regnede i. Fem minutter inden pausen havde hjemmeholdet ramt seks af ti fra distancen, mens Horsens var to for otte. Det var i store træk grunden til forskellen mellem holdene, som var 48-38 ved pausen.

Efter pausen overtog Bakken Bears totalt initiativet. Det startede med to scoringer hver fra Ryan Evans og Michel Diouf, som sendte Bakken i front 56-41. Så kørte Bakken-maskinen med fuld fart, mens Horsens’ motor hostede noget.

Bakken sendte stadig tre’ere i kurven, fra Evans, Knudsen og Flatten og hjemmeholdet ramte 28 point i tredje periode, mod gæsternes 12.

Foran 76-50 inden de sidste ti minutter slap Bakken speederen lidt, men kun så lidt, at føringen forblev stabil på mellem 25 og 27 point indtil Elijah Childs sluttede den imponerende forestilling af med et stort dunk til slutstillingen 90-61.

Køb allerede nu billetter til tredje kamp, hvor vi har BLACKOUT:

Knap e1674129210990

web Fotograf Per Bille 20230410DSC08374 Billede: Per Bille
TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN
17 jul 2026

TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN

Anton Katholm har skrevet under med Bakken Bears for endnu en sæson. Sidste sæson havde...
TALENTFULD GUARD BLIVER FAST BJØRN
14 jul 2026

TALENTFULD GUARD BLIVER FAST BJØRN

Bakken Bears har skrevet kontrakt med den unge talentfulde guard, Frederik Stie.  Frederik havde i...
ALSIDIG AMERIKANER PÅ PLADS
02 jul 2026

ALSIDIG AMERIKANER PÅ PLADS

Amerikanske Quinton Mincey bliver ny mand i Bearstruppen. Mincey spillede 2025/26-sæsonen i Bulgarien og...
BEARS SUMMER CAMP TRÆNERANNONCERING
29 jun 2026

BEARS SUMMER CAMP TRÆNERANNONCERING

Det er med stor glæde, at vi kan annoncere, at Amy Striehn og Jannek...
NEWS ARCHIVE