Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg Rabbits. Bjørnene var foran med 29 på vejen mod sejren på 97-78.

Bakken Bears tog dermed første stik i serien, der maksimalt kan nå ud i fem kampe. Næste kamp i serien, der er først til tre sejre, er i Svendborg på torsdag, 25. april, inden holdene returnerer til Aarhus mandag 29. april (Billetter her).

Svendborg Rabbits holdt sig indenfor rækkevidde de første ca. 15 minutter, med især godt angrebsspil fra Dylan Van Eyck og Dylan Penn. Fire minutter inde i anden periode, var Bakkens føring således kun på 34-30 efter en tre’er af Van Eyck.

Så trådte en af kampens helt store spillere imidlertid i karakter. DeAndre Pinckney, der endte kampen med 24 point, satte først en tre’er, inden det blev til et stort dunk, og så var Bakken i gang. Da Bowlin, Evans og Parsons fulgte op, og Pinckney satte endnu en tre’er, kom Bakken lynhurtigt i front med femten, 49-34.

I løbet af anden halvleg voksede Bakkens forspring støt, bag en af kampens anden store spillere, Skyler Bowlin. Hvor Pinckney gjorde det i den offensive ende, var Bowlin fremragende i forsvaret. Han lagde konstant pres på Svendborgs guards, og allerede inden tredje periode var slut, havde Bakkens anfører stjålet fire bolde.

Bowlins indsats kunne også ses i en af de mere nørdede kolonner af statistikarket: Efter tre perioder var Bakken foran med 22 point, 73-51, men i Bowlins 22 minutter på banen, havde holdet vundet med 27 point.

Ryan Evans bidrog, på samme måde som Bowlin, til sejren med andre metoder end mange point i kurven. Veteranen havde 12 point, fem rebounds og fire assists – og holdet vandt med 31 point i hans 23 minutter på banen.

I løbet af de første minutter af fjerde periode voksede hjemmeholdets føring til 29, 86-57, opnået på en tre’er af Skyler Bowlin. Med sejren allerede nede i posen, løsnede Bakken lidt på grebet og Svendborg fik lov at spille sig til et slutresultat på 97-78.

Næste kamp i serien, der er først til tre sejre, er i Svendborg på torsdag, 25. april, inden holdene returnerer til Aarhus mandag 29. april.

Statistik: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2437271/bs.html

Basketball, VR-Hallen, Bakken Bears vs Svendborg Rabbits, 1. semifinale, første semifinale
DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 
02 maj 2024

DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 

Det er første kamp i finaleserien, og for 22. år i træk er vi...
Drama om at blive vores finalemodstander
01 maj 2024

Drama om at blive vores finalemodstander

Horsens har lige fået kåret både årets træner og årets spiller i Basketligaen. Næstved...
Gustav har meldt sig til NBA Draften
01 maj 2024

Gustav har meldt sig til NBA Draften

Gustav Knudsen har officielt meldt sig til NBA draftet 2024. Det foregår 27. juni...
Vi er klar til DM-Finalerne!
29 apr 2024

Vi er klar til DM-Finalerne!

For 22. gang i træk skal Bakken Bears spille DM-finaler – og i dem...
NEWS ARCHIVE