Blackout-semifinale #3 med festivalbilletter på spil

Mandag 29. april tager Bakken Bears imod Svendborg Rabbits i, hvad der potentielt kan blive den sidste kamp i sæsonen for kaninerne. Bakken har nemlig vundet de to første semifinaleopgør, og hvis holdet vinder igen mandag aften, så tager Aarhusianerne finalepladsen, da der spilles bedst ud af fem i semifinaleserierne.

Til kampen vil temaet være bæredygtig Blackout. For hvert stykke sort, synligt tøj, får du et lod til konkurrencen om NorthSide billetter, billetter til Bears Street Festival 15. maj med JJ Paulo, og signerede spillertrøjer. Bears Street Festival billetterne udtrækkes på dagen, mens NorthSide-billetterne udtrækkes til Bears’ næste hjemmekamp. Man skal være i hallen til næste hjemmekamp for at vinde NorthSide-billetter.

Bears har altså spillet sig til en matchbold på hjemmebane mandag aften, og det er dermed op til holdet selv at afgøre semifinaleserien. Det er bestemt også noget, som Danmarksmestrene bør jagte, idet de ved sejr på mandag kan se frem til halvanden uges pause fra kampe. Holdet har haft en lang sæson med deltagelse i europæiske turneringer, pokalturnering samt den hjemlige liga, hvorfor det må være tiltrængt med en god pause, inden der skal spilles en potentiel finaleserie med bedst ud af syv kampe.

Svendborg har dog ikke tænkt sig at gøre det så nemt for Bakken. Senest de to hold mødtes var i torsdags i semifinale #2, hvor Rabbits spillede på hjemmebane. Kampens første halvleg var utroligt tæt, hvor kampen var lige hele 11 gange, og holdene gik ligeledes til pause helt lige med cifrene 48-48.

Bakken begyndte dog at få et lille overtag i anden halvleg, hvor det især var den hævede forsvarsintensitet, som gjorde forskellen. Som om Svendborgs skadessituation ikke var slem nok i forvejen, så vrikkede holdets Dylan Van Eick om på foden i en reboundsituation og måtte udgå i tredje periode.
 

Basketligaen – Semifinale #3: Bakken Bears vs. Svendborg Rabbits 

Tid: mandag 29. april kl. 19:15 

Sted: Sparekassen Danmark Basketball Center 

Stream: https://stiften.dk/jfmplay 

Livestats: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2437273/ 

DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 
02 maj 2024

DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 

Det er første kamp i finaleserien, og for 22. år i træk er vi...
Drama om at blive vores finalemodstander
01 maj 2024

Drama om at blive vores finalemodstander

Horsens har lige fået kåret både årets træner og årets spiller i Basketligaen. Næstved...
Gustav har meldt sig til NBA Draften
01 maj 2024

Gustav har meldt sig til NBA Draften

Gustav Knudsen har officielt meldt sig til NBA draftet 2024. Det foregår 27. juni...
Vi er klar til DM-Finalerne!
29 apr 2024

Vi er klar til DM-Finalerne!

For 22. gang i træk skal Bakken Bears spille DM-finaler – og i dem...
NEWS ARCHIVE