Klassisk pokalfinale

Lørdag spilles den største enkeltstående kamp i en dansk basketball-sæson – nemlig pokalfinalen. Forum Horsens lægger gulv til en lækkerbisken: Det er et lokalopgør, et opgør mellem to ærkerivaler og en kamp mellem dansk basketballs to bedste hold det seneste tiår – Bakken Bears møder Horsens IC.

For Bakken Bears er pokalfinalen endnu en vigtig kamp i rækken af store opgør i disse uger – måske den allervigtigste! Sidste uge bød på Europa Cup-kamp mod belgiske Spirou og Basketligakamp i Næstved. Denne uge har stået på en kæmpetriumf onsdag aften, hvor det blev til sejr over SL Benfica i den sidste kamp i FIBA Europe Cups andet gruppespil, og med sejren sikrede Bears sig andenpladsen i FIBA Europe Cups andet gruppespil og dermed en plads i turneringens kvartfinaler. Næste uge byder på topopgør i Basketligaen mod Randers Cimbria og endnu en ligakamp mod Svendborg Rabbits – alt sammen fra den 29. januar til den 16. februar. Til sammenligning spillede Horsens IC senest den 30. januar og næste kamp efter pokalfinalen er den 16. februar!

Heldigvis for Bakken Bears er det to hold, der kender hinanden rigtig godt. Dels er der en del gengangere fra sidste sæson, hvor holdene mødtes i Basketligaens grundspil, pokalturneringen og i DM-finalerne, og dels er det i denne sæson hidtil blevet til to møder mellem rivalerne – og to sikre sejre til Bakken Bears. Det hører dog med til historien, at HIC-topscorer Roberto Gallinat ikke var med i det første opgør.

Bakken Bears mest rutinerede spiller er Morten Sahlertz, der lørdag spiller sin sjette og Bearskamp nummer 494. Bearsanføreren med en fjern fortid i Horsens IC (2010/11) overgås dog i rutine af head coach Steffen Wich, der coachede sin første pokalfinale tilbage i sæsonen 1995/96. Her var modstanderen også Horsens IC, der vandt 69-63 i Aarhus Stadionhal. Det er i øvrigt den eneste gang i de tre pokalfinaler holdene har spillet, at Horsens IC har vundet. Coach Wich var ikke på bænken i de to pokalsejre over HIC, så lige præcis her har Danmarks mest vindende herrebasketballtræner revanche til gode.

Det bliver opgøret mellem to af de bredeste trupper i dansk basketball og mellem nogle af de største profiler sporten kan byde på. Horsens IC har en af ligaens bedste guardduoer i Otis Livingston, der ofte har næstsidste hænder på bolden, og en af ligaens bedste scorere, Roberto Gallinat. En tredje amerikaner, Brandon Gilbeck, har markeret sig som en af ligaens bedste forsvarsspillere, og der er grund til at se frem mod hans duel imod Bakken Bears’ Michel Diouf, der tre gange er kåret som ligaens bedste forsvarsspiller.

Du kan læse en hel masse mere om pokalfinalerne på dette link).

Pokalfinalen spilles lørdag kl. 15.30 – og kan ses på fullcourt.dk

 

cupfinalPerbille 19
BEARS VIDERE I POKALTURNERINGEN
23 nov 2025

BEARS VIDERE I POKALTURNERINGEN

Bakken Bears vandt søndag over vinderen af divisionspokalen i østdanmark, Hvidovre, og slog sig...
𝐁𝐔𝐒𝐒𝐄𝐍 𝐄𝐑 𝐓𝐑𝐈𝐋𝐋𝐄𝐓 𝐓𝐈𝐋 𝐇𝐕𝐈𝐃𝐎𝐕𝐑𝐄
23 nov 2025

𝐁𝐔𝐒𝐒𝐄𝐍 𝐄𝐑 𝐓𝐑𝐈𝐋𝐋𝐄𝐓 𝐓𝐈𝐋 𝐇𝐕𝐈𝐃𝐎𝐕𝐑𝐄

På denne skønne søndag er der også udsigt til basketball. Bakken Bears er taget...
BAMSEREGN TIL FORDEL FOR BØRNENES KONTOR
22 nov 2025

BAMSEREGN TIL FORDEL FOR BØRNENES KONTOR

I går til kampen mod Horsens IC blev der udløst bamseregn over Sparekassen Danmark...
BEARS-SEJR I BAMSEREGN
21 nov 2025

BEARS-SEJR I BAMSEREGN

23 sekunder inde i topopgør mellem Bakken Bears og Horsens IC ramte Tymu Chenery...
NEWS ARCHIVE