Storebjørn mod lillebjørn – og party for studerende torsdag

Torsdag støder storebror og lillebror sammen, når Bakken Bears og Bears Academy møder hinanden i det første indbyrdes opgør i Basketligaens playoff. Samme aften har Bakken Bears inviteret alle studerende i Aarhus til gratis pregame party

I alle kampe mellem de to hold, der begge har hjemme i Vejlby-Risskov Hallen, er der langt mere end point på tavlent og i tabellen på spil. Især de unge bjørne kommer ind med alt, hvad remmer og tøj kan hold, for at forsøge at skabe overraskelsen mod Bakken Bears.

Det var tydeligt tilbage i oktober i den indbyrdes kamp, hvor Academy pressede Bears hele vejen (og temperamenterne ind imellem føg), inden Bears i de sidste fem minutter trak fra og vandt.

Akademispillerne er unge, men talentfulde og senest spillede Academy en dramatisk kamp mod Horsens mandag aften. Horsens kunne først trække sig ud med en sejr på tre point, efter Bears Academys Jacob Vistisen havde et skud for at udligne, hvorefter Academy fik angrebsrebounden og sendte et skud i, men et milisekund efter tiden var gået.

Til torsdagens kamp har Bakken Bears i samarbejde med Studenterhus Aarhus lavet en gratis event for alle studerende i Aarhus. Dette sker i Bears’ VIP lounge i Vejlby-Risskov Hallen med start to timer før kampstart.

Studerende skal blot hente en billetten og vise studiekort i døren. Der kommer DJ, to barer med cocktails fra PV – Kaffe & Cocktails, for ikke at glemme fadøl til 20 kr. før og under kampen. Der vil være gratis fadøl til de første 50 studerende.

Dine basketballparty-billetter kan hentes her: https://billet.bakkenbears.com/kampe/BearsVsBears20220324/Studierne2022

Deadline for tilmelding til studenterarrangementet er onsdag d. 23. marts kl. 12.

Kampen kan ses 24/3 live i Vejlby-Risskov Hallen kl. 18.30 eller på basketligaen.live

Bakken Bears web Fotograf Per Bille 20220104 DSC08134 1200x839 1
NEDERLAG I FØRSTE KAMP
07 okt 2026

NEDERLAG I FØRSTE KAMP

Bakken Bears indledte FIBA Europe Cup med et nederlag på hjemmebane mod et stærkt...
TIDLGERE ACADEMY-TRÆNER, NU SOM MODSTANDER
05 okt 2026

TIDLGERE ACADEMY-TRÆNER, NU SOM MODSTANDER

Når Bears møder Randers Cimbria lørdag den 10. oktober, bliver det med et velkendt...
IKKE ALLE BJØRNE SPILLER PÅ BANEN
03 okt 2026

IKKE ALLE BJØRNE SPILLER PÅ BANEN

Bag hvert dunk, hver sejr og hver stor basketballoplevelse står et stærkt hold. Og...
KIDS DAY
02 okt 2026

KIDS DAY

Lørdag d. 10. oktober bliver det ekstra sjovt at være med på lægterne, når...
NEWS ARCHIVE