Sejr, nostalgi og hyldest

Bakken Bears var pisket til at vinde den sidste kamp inden semifinalerne, for at sikre sig førstepladsen, og den del tog spillerne sig af uden problemer med en sejr på 111-71. Derfor var der også mulighed for at sætte masser af fokus på dagens andre punkter: Legends Day med nye kåringer til Hall of Fame og anfører Morten Sahlertz’ hyldest efter mange års tro tjeneste.

Med sejren skal Bakken Bears møde ærkerivalerne fra Horsens IC i semifinalerne, som starter i Aarhus mandag.

I løbet af kampen blev bestyrelsesformand Claus Hommelhoff, spilelr fra 1960’erne og 70’erne Gyula Györkös, tidligere anfører og head coach Mads Sigersted, samt kæmpen Chris Christoffersen indlemmet i Bakken Bears Hall of Fame.

Efter kampen blev Morten Sahlertz, der stopper basketballkarrieren efter denne sæson, behørigt hyldet. Der var videohilsener fra samtlige cheftrænere, som Sahlertz har haft i Bakken Bears, samt de fleste anførerer, som Sahlertz spillede med, inden han selv overtog det virtuelle anførerbånd.

Kampen mod BMS Herlev startede med masser af intensitet og føringen skiftede fem gange de første fem minutter. Herefter begyndte Bakken at trække fra, ikke mindst på baggrund af fem ramte tre-pointere på de første syv forsøg fra fire forskellige skytter. Lige over seks minutter inde, dunkede Michel Diouf så bjørnene i front med 19-10.

Ved starten af anden periode havde hjemmeholdet scoret 34 point, heraf ni fra Skyler Bowlin, der ramte tre af fem tre’ere helt selv. Dagens hovedperson, anfører Morten Sahlertz, havde også lagt fire point i, på vej mod en føring på 34-23.

Bakken trak dog ikke rigtigt fra. BMS Herlev fik strikket fire scoringer i træk sammen, ved Maxim Shinkarev, Magnus Larsen og Marqus Marion og så var stillingen pludselig 38-33. Det fik Anders Sommer til at tage timeout og Bakken trak lynhurtigt føringen ud til ti point igen, 43-33.

Ryan Evans var en af første halvlegs store oplevelser, med seks scoringer på ni skud. De unge drenge fra BMS Herlev havde ikke noget svar på amerikanerens bevægelser på feltets kant, hvor bolden gik i kurven igen og igen.

Halvlegsstillingen var 53-39 og da det kort inde i tredje periode var Bakkens tur til at score fem gange i træk – inklusiv endnu tre scoringer fra Evans – voksede hjemmeholdets føring til 64-42.

Herfra lignede resten af kampen en formssag og det blev det da også for hjemmeholdet. Sidst i tredje periode fik unge Andreas Holst plads på banen og han kvitterede med først et kæmpe dunk og derefter en tre’er til 83-55.

Samtidig fortsatte Ryan Evans sin dominans. Veteranen scorede med den første træffer i fjerde periode sit 26. point på kun 16 skud – heraf var 12 træffere. Det næste skud gik også i og så havde Evans 29 point, hvilket er hans personlige rekord for Bakken Bears.

Bakken tager mandag imod Horsens i første semifinale. Kamp et spilles i Aarhus og kamp to i Horsens torsdag. Sådan fortsætter det til et af holdene har tre sejre. I den anden semifinale mødes to hold, som begge lå på førstepladsen gennem meget af sæsonen; Team FOG Næstved og Randers Cimbria.

Køb semifinalebilletter her:

Finale #1 – hvem tager årets anden titel?
07 maj 2024

Finale #1 – hvem tager årets anden titel?

Så er finalerne her endelig! Det bliver en drabelig finaleserie i syv potentielle kampe mellem...
DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 
02 maj 2024

DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 

Det er første kamp i finaleserien, og for 22. år i træk er vi...
Drama om at blive vores finalemodstander
01 maj 2024

Drama om at blive vores finalemodstander

Horsens har lige fået kåret både årets træner og årets spiller i Basketligaen. Næstved...
Gustav har meldt sig til NBA Draften
01 maj 2024

Gustav har meldt sig til NBA Draften

Gustav Knudsen har officielt meldt sig til NBA draftet 2024. Det foregår 27. juni...
NEWS ARCHIVE