Nyhedsarkiv | Bjørnene pelsede den hvide kanin

Bjørnene pelsede den hvide kanin

Oprettet d.

Bakken Bears besejrede fredag aften Svendborg Rabbits på udebane med hele 30 point til resultatet 70 – 100. Der var inden kampen lagt i kakkelovnen til et topopgør i Basketligaen, da begge mandskaber havde fået fuldt udbytte indtil videre i sæsonen med lutter sejre.

Bakken Bears er med sejren over Svendborg Rabbits derfor det eneste ubesejrede hold i den bedste danske basketballrække.

Kampen begyndte meget jævnbyrdigt, men Bjørnene satte sig på kampen efter første periode, og de så sig aldrig tilbage efterfølgende. Aarhusianerne spillede kampen blot 49 timer efter et opgør på udebane mod rumænske Steaua Bucuresti, men de mange rejsetimer og kort restitueringsperiode virkede ikke til at have påvirket dem.

Holdet brede trup virkede til endnu engang at gøre udslaget i kampene i denne sæson. Samtlige spillere i truppen kom på scoringstavlen mod Svendborg Rabbits, og holdet mest scorende spiller blev engelske Ryan Martin med 17 point.

Bakken Bears fik dermed fuldt udbytte sæsonens første kaninjagt.

Læs hele referatet

Hovedsponsorer

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by