2018-01-14

BEARS SLÅR RANDERS

På den ene side var Bakken Bears foran i stort set hele kampen, og på den måde kunne det ligne en sikker sejr, men på den anden side faldt afgørelsen først få minutter før tid, og sejren over Randers Cimbria blev slutteligt blot på ti point, 107-97.

Bakken Bears stillede op uden Morten Sahlertz og Doug Wiggins, mens Randers måtte undvære karantæneramte Charlie Burgess. Bakken Bears fordelte ydermere også spilletiden anderledes end normalt, som følge af det stramme program holdet er igennem. Ingen af udeholdets spillere var på banen mere end knap 30 minutter –mest tid fik Thomas Lærke.

Det var en kamp, der svingede med føringer på mellem fem og 15 point til Bakken Bears. Randers fik dog skåret Bearsføringen til blot at være på tre point, 75-78, men to treere fra Thomas Lærke var med til at afgøre kampen. Bears nåede foran med hele 17 point (102-85) inden Cimbria fik reduceret til sidst.

Det var udpræget en angrebskamp – hjemmeholdet scorede et væld af layups, men ramte ikke godt udefra (21% – 7/33). I den tilsvarende statistik ramte Bears 11 af 25 trepointforsøg (44%). Hele seks spillere fra hvert hold scorede mindst 10 point!

Mest scorende for Bakken Bears var Tony Bishop (23 point, 7 rebounds) og Thomas Lærke (19 point, 4 rebounds, 3 assists). De normale topscorer DeVaughn Akoon-Purcell scorede 13 point og havde 9 assists.

For Cimbria scorede Chris Nielsen 21 point, mens Kyldahl Hill scorede 17 (15 i anden halvleg) og Jerrel Williams 16 point (samt 11 rebounds).

Med sejren rykkede Bakken Bears op på tredjepladsen med 9 sejre i 11 opgør. På andenpladsen ligger Hørsholm – også med 9 sejre, men efter 13 opgør. Næste søndags modstander, Horsens IC, er stukket af med 13 sejre i 14 kampe. Randers ligger fortsat på femtepladsen med 6 sejre i 14 kampe. Randers spiller på onsdag i Svendborg.

Bakken Bears spiller på onsdag på hjemmebane imod Szolnoki Olaj fra Ungarn. Kampen er en del af tredje spillerunde i FIBA Europe Cup.

 

Uforudsigelig pokalfinale i vente
20 mar 2023

Uforudsigelig pokalfinale i vente

25. marts er Forum Horsens værtsarena for årets herrepokalfinale i basketball. Kampen kommer til...
Overbevisende optakt til pokalfinalen
19 mar 2023

Overbevisende optakt til pokalfinalen

Bakken Bears varmede op til næste uges pokalfinale med en overbevisende indsats mod BMS...
Bears jagter genoprejsning mod BMS Herlev
16 mar 2023

Bears jagter genoprejsning mod BMS Herlev

Bakken Bears tager turen til Sjælland søndag 19. marts for at spille første opgør...
Tak Fans!
15 mar 2023

Tak Fans!

Har du en konto på vores billetsystem og har købt en billet i denne...
NEWS ARCHIVE