2018-02-18

BEARS VINDER FJERDE KAMP PÅ FEM DAGE

Bears fik den fjerde sejr på fem dage, da Hørsholm blev sendt hjem til Sjælland med et nederlag på 103-87.  Bears var i kontrol det meste af kampen, og kun da 79ers ramte fire treere på kort tid i slutningen af tredje og starten af fjerde periode lignede det spænding, men scoringer af Tony Bishop og DeVaughn Akoon-Purcell gav luft, og da holdet ramte tre treere i træk var føringen pludselig igen på 20 point!

Med sejren nåede Bears på 28 point efter 17 kampe, Der er stadig fire point op til Horsens IC, der har spillet en kamp flere end Bears. Hørsholm forbliver på 22 point efter 18 kampe – det samme som Næstved har efter deres sejr over Woflpack.

Bears havde fra starten svært ved at stoppe Matt Bonds, og det var også ligaens topscorer der indledte med at score holdets første fem point. For Bears var Jaye Crockett i hopla og han scorede seks af de første ni point, som hjemmeholdet satte på tavlen. Bears kom foran 12-7 inden Ty Sabin gjorde sin entre, og han scorede hurtigt fem point til udligning, men Bears sluttede med at score periodens sidste syv point og førte 25-16 ved den første pause.

Efter den første periodepause var det stadig Bears, der var i kontrol. Hørsholm fik aldrig rigtig hentet ind på bjørnene, der førte med omkring ti point igennem hele perioden. Akoon-Purcell scorede syv point i anden periode – det samme som Matt Bonds for udeholdet.

I tredje periode viste Darko Jukic for alvor sit værd med 11 point. Bears bragte sig foran 60-43 og senere 67-49 inden Hørsholm iscenesatte et lille comeback. Hørsholm gik på et 9-1 run, men 79ers kom ikke tættere på end 10 point. Hørsholm ramte to treere inden Adama Darboe ramte en buzzer beater-treer til føring 79-66.

Hørsholm startede fjerde quarter med to treere til 79-72, men inden udeholdet fik troen på et comeback fik Bears iværksat et 15-2 run. Selvom Matt Bonds og Martin Poulsen scorede 13 point i slutningen af kampen, var det ikke nok til at genskabe spændingen.

Mest scorede for udeholdet var Matt Bonds, der havde en imponerende statline (27 point, 13 rebounds og 6 assists). Ty Sabin scorede 16. For Bears scorede Jaye Crockett 21 point på bare ni skud – på 17 minutters spilletid. DeVaughn Akoon-Purcell scorede 19 point, som blev suppleret med 7 rebounds og 9 assists. Darko Jukic scorede 17 point på 7 skud (og 9 rebounds, 4 assist), mens Tony Bishop scorede 15 point på 17 minutters.

Nu venter der en landskampspause inden Basketligaen genoptages mandag den 26. februar, hvor Stevnsgade gæster Vejlby-Risskov Hallen. Hørsholm spiller første den 3. marts, når Bears kommer på besøg.

 

Fra NBA-draft til Bakken Bears
05 aug 2022

Fra NBA-draft til Bakken Bears

Tony Carr blev i 2018 valgt som nummer 51 i NBA-draften af New Orleans...
Bakken Bears skal spille Champions League kvalifikation i Beograd
29 jul 2022

Bakken Bears skal spille Champions League kvalifikation i Beograd

Mellem 21. og 25. september spilles der Basketball Champions League kvalifikation i i fire...
Bakken Bears henter spiller med NBA-erfaring
26 jul 2022

Bakken Bears henter spiller med NBA-erfaring

For første gang i Bakken Bears historie har klubben skrevet kontrakt med en spiller...
Bakken Bears henter ung amerikaner i Italien
14 jul 2022

Bakken Bears henter ung amerikaner i Italien

Bakken Bears har skrevet kontrakt med den 23-årige amerikanske power forward Elijah Childs, som...
NEWS ARCHIVE