Forward

DeAndre

Pinckney

PLAYER NO.
2
GAMES
0
POINTS
0
3-POINTERS
0
NATIONALITET
USA
HØJDE
203 cm
VÆGT
101 kg
FØDT
29.02.2000
OM DeAndre

Den 203 centimeter store forward kommer direkte fra Southern Mississippi University, hvor han var med til at sikre holdet en af de mest succesfulde sæsoner i skolens 53 sæsoner.

Sourthern Mississippi vandt 76% af holdets kampe i 2022-23 og det er kun overgået en enkelt gang tidligere i skolens historie. Sæsonen før blev det kun til syv sejre i 33 kampe. Bakkens nye forward, DeAndre Pinckney, spillede en stor rolle i holdets succes, som tredje-mest scorende spiller og bedste rebounder, med henholdsvis 12.9 point og 6,6 rebounds.

Bakkens head coach, Anders Sommer, ser da også frem til at have en spiller med Pinckneys kvaliteter i truppen:

– DeAndre kommer med de atletiske evner og den fart, som vi altid kigger efter når vi rekrutterer. Vi forventer at se ham aggressiv i reboundspillet og med highlights over ringhøjde i begge ender. Samtidig er han bevægelig og både en trussel inside og outside. Hans mindset virker rigtig sundt, med vindermentalitet og stort drive for at udvikle sig, pointerer Sommer.

Det er da også vindermentaliteten, DeAndre Pinckney selv fremhæver, når han bliver bedt om at forklare, hvorfor han kommer til Danmark:

– Jeg valgte Bakken Bears på grund af klubbens vinderkultur. Jeg har lige haft en af de bedste sæsoner i min karriere, hvor vi vandt ligaen og spillede slutspil og det vil jeg gerne fortsætte med. Samtidig føler jeg, at det er et godt sted at starte som professionel, fordi jeg vil være sammen med spillere og trænere, der har højt niveau, samtidig med vi spiller mod gode modstandere. Mit mål er at bringe min vindermentalitet til et allerede succesfuldt hold, siger Pinckney.

Tidligere klubber:
University of Souhern Mississippi.

SPILLERSPONSOR

Se Bakken Bears i aktion

Kom i bjørnehulen i Vejlby-Risskov Hallen.
KØB BILLET