Forward

Elijah

Childs

PLAYER NO.
10
GAMES
0
POINTS
0
3-POINTERS
0
NATIONALITET
USA
HØJDE
203 cm
VÆGT
105 kg
FØDT
10.01.1999
OM Elijah

Bakken Bears har skrevet kontrakt med den 23-årige amerikanske power forward Elijah Childs, som er hentet i den italienske 2. divisionsklub 2B Control Trapani.

Bakken Bears har før – med succes – hentet spillere i den italienske 2. division, der måske er fløjet lidt under radaren i starten af karrieren og ikke er endt i store klubber med det samme. Det har fx været tilfældet for Deshawn Stephens og Jaye Crockett, som endte med at være store stjerner for Bakken. Childs’ statistikker i Italien – 14,9 point og 10,4 rebounds pr. kamp er meget lig dem, som Stephens og Crockett kom til Bakken med.

Childs er tiltænkt en rolle i Bakkens rotation af store spillere, hvor også de etablerede stjerner Ryan Evans og Michel Diouf er at finde:

– Elijah er en atletisk høj spiller med et stærkt reboundspil. Han er alsidig offensivt og kan producere både inside, outside og i fart. Defensivt har han den styrke og sidelæns hurtighed, der skal til for at dække Bears’ forsvar. Vi har mange positive meldinger på hans personlighed og han virker som en sulten ung mand der vil frem i verden, siger head coach Anders Sommer.

Inden Elijah Childs begyndte den professionelle karriere, var han en af stjernerne for Bradley University, hvor han spillede mellem 2017 og 2021. Allerede som ung førsteårsspiller fik han en rolle som startende på banen i en tredjedel af kampene og de sidste tre sæsoner startede han 78 af 79 kampe. I hans sidste år i college scorede Childs 14,2 point og tog 8,3 rebounds pr. kamp.

Childs lægger vægt på Bakkens rige historie, når han forklarer, hvorfor han blandt andre tilbud valgte at skrive kontrakt med bjørnene:

– Jeg valgte Bears, fordi det er en vindende organisation. Samtidig har jeg et indtryk af, at coach Sommer kører holdet på en god måde, og ikke mindst, at han sætter os spillere i situationer, hvor vi kan vinde. Personligt ser jeg selvfølgelig frem til at bidrage med rebounds, point og selvfølgelig et mindset, hvor jeg vil vinde og være en god holdkammerat, fortæller Childs.

Tidligere klubber

2021–22 Pallacanestro Trapani

SPILLERSPONSOR

Se Bakken Bears i aktion

Kom i bjørnehulen i Vejlby-Risskov Hallen.
KØB BILLET