thomas_laerke-w420

Players | Anton Harbo

Anton

19-årige Anton Harbo er en af tre teenagere, der forud for denne sæson bliver en del af Bakken Bears-truppen som spillere med dobbeltlicens. Dette betyder, at klubber i Basketligaens Pro-A har mulighed for at benytte udvalgte spillere fra et Pro-B-hold med den såkaldte dobbeltlicens. Den lokale Anton Harbo spiller i denne sæson for Bakken Bears’ farmerhold EBAA men kan samtidig få spilletid for Bakken Bears i løbet af den regulære sæson. I et eventuelt slutspil kan spilleren kun optræde for et enkelt hold.

Anton Harbo skal i denne sæson forsøge at bide sig fast på holdet og blive en fast del af rotationen, som det tidligere er set med talenter som Sylvester Berg og David Kristensen, der begge er fortid i klubben med ophold i udlandet i henholdsvis Spanien og college-ophold i USA.

Den 19-årige guard spillede ungdomsbasketball i Viby Basketball, inden han fik erfaring fra Basketligaen med et år hos Svendborg Rabbits i 2016/17-sæsonen. Anton Harbo fik debut allerede som 16-årig for de fynske kaniner. Den unge dansker blev blandt andet noteret for ti point og tre rebounds i en ligakamp mod Randers Cimbria, hvor han fik 19 minutter på banen.

Nationalitet: Dansk

Født: 10.03.2000

Højde: 191 centimeter

Vægt: 80 kg

Position: Guard

Debut:

Instagram: anton_harbo

Tidligere klubber: Svendborg Rabbits (2016/17), Viby (2017-19)

Hovedsponsorer

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by