2016-03-21

Referat

Med en sejr på 91-67 kvalificerede Bakken Bears sig blandt landets fire bedste hold for 20. gang i træk. Siden sæsonen 1996/97 har Bears tilhørt medaljetagerne i dansk basketball.
Stevnsgade havde ellers meget større ære af kamp tre end holdet har haft af de første to. Der var mere bid i Nørrebroholdets forsvar og i anden halvleg begyndte angrebet også at flyde.

Det var ellers Bears der sad på begivenhederne inden halvlegspausen. Hjemmeholdets Thomas Lærke var totalt dominerende i første periode, hvor han scorede 11 point ud af sit holds første 18. Stevnsgade fulgte med til 13-10 midt i første periode, men et 12-2 run fik lukket spændingen ude af kampen. Bears foran 25-14 efter de første ti minutter efter 13 point af Lærke.

Hvor Lærke havde domineret første periode, var det Shawn Glover, der tog totalt over i anden periode. Han scorede hele 15 point og var sammen med Mikkel Plannthin og Darko Jukic hovedmændene bag et 17-0, der bragte føringen op på 44-15. Bears nåede efter et par rigtig gode aktioner sidste i anden periode – block af Mikkel Plannthin og et tip dunk af Darko Jukic foran 50-20 ved halvlegspausen.

Spænding var der ikke meget tilbage af, men hvis udeholdet frygtede at få en lussing som i de første to kampe, var det ikke at se. Bears startede ganske vist med et 7-0 run, men herefter var udeholdet bedst. Resten af periode vandt Stevnsgade 23-10. Især Jonel Palou gjorde det godt med 8 point i perioden.

Også i kampens sidste fjerdedel var udeholdet bedst. Bears kunne i få gang i forsvarsspillet, og det udnyttede bl.a Alonzo Brooks til at score otte point, mens også David Balaton gjorde det fint med 6 point. For Bears var Shawn Glover velspillende med otte point og han sluttede som topscorer med 23 point foran Thomas Lærkes 19. For Stevnsgade scorede Jonel Palou 15 point, mens Alonzo Brooks scorede 14.

Stevnsgade kan efter en virkelig god anden halvleg holde sommerferie med god samvittighed, mens Bears kan se frem til ti dages kamppause inden der venter DM-semifinaler mod Næstved, for anden sæson i træk.

Blackout-semifinale #3 med festivalbilletter på spil
26 apr 2024

Blackout-semifinale #3 med festivalbilletter på spil

Mandag 29. april tager Bakken Bears imod Svendborg Rabbits i, hvad der potentielt kan...
Bakken Bears kæmper sig til matchbold
25 apr 2024

Bakken Bears kæmper sig til matchbold

Bakken Bears har matchbold i semifinaleserien mod Svendborg Rabbits efter en arbejdssejr mod et...
Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
NEWS ARCHIVE